Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Christensen: Hvorfor jeg er konservativ
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hjalmar Christensen.
ikke da vil ha en eller anden bemerkning at gjøre? F. eks.
ved valgene til høsten.
Hvis det selvbevarende, det konservative element hos
den norske bonde skulde ha utsigt til at bli sig bevisst,
maatte det være nu, da bonden har faat saa haandgripelige
beviser for udueligheten og ansvarsløsheten hos vort nuvæ
rende parlamentarisk-demokratiske styre.
Et maalbevisst konservativt parti med nationale rotter
har i Norge en saa meget vigtigere opgave, fordi vor forfat
ning, saaledes som den er blit omdannet, ingen virkeligere
cauteler eier likeoverfor en radikal utvikling, hvor yderlig
gaaende denne end maatte være. Opnaar ett eller flere for
bundne partier det grundlovmæssige flertal, kan vi utsættes
for hvilketsomhelst socialistisk eksperiment. Eiendomsretten
til jord eksisterer ikke længer end den beskyttes av > ma
joritet i Stortinget.
Forutsat at bonden nu virkelig vaagner til bevissthet om
stillingens alvor, melder der sig for den interesserte iagttager
følgende spørsmaal:
Er den norske bonde naadd saa langt i sin aandelige
utvikling, at han er skikket til at vareta de vigtige kultur
interesser, som det er et konservativt partis pligt at beskytte ?
Hvordan staar f. eks. den norske bonde til videnskap og
kunst i det hele tat til de mere ideelle interesser?
Endnu for tredive aar vilde der ha været vel be
grundet tvil om et bondeparti her hadde de rigtige forut
sætninger. Og endnu kan ofte bonden komme tilkort, nåar
det gjælder værdier, der ligger hans dagligliv fjernt.
Men meget er forandret i bondens syn og interesser i
den sidste menneskealder. Ikke alt til det gode. En over-
fladisk halvdannelse har tildels avløst solide traditioner, en
rolig og værdig uttryksmaate erstattes hos bondeungdommen,
nåar den i vore dage søker til pressen, ikke sjelden av en
efterbjørnsonsk siruplyrik. Jeg er bange for, at luften paa
ungdomsskolerne er svanger med megen unatur og gjensidig
selvovervurdering. Men det er sandsynligvis en krise, som
maa gjennemgaaes. Der er i vor bondestand saa mange
klare og kritiske hoder, at de nok vil kunne faa bugt med
ugræsset. Er bonden først blit opmerksom paa hvor nar
agtig den unge slegt ikke sjelden uttrykker sig, saa ligger en
66
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
