Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Christensen: Hvorfor jeg er konservativ
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hjalmar Christensen.
sidste halvdel av det 18de aarhundrede, er et av nordmænd
og dansker skapt fællessprog, hvori den norske kulturindsats
ikke maa undervurderes. Og dette fællessprog er nu gjennem
hundrede aars norsk dyrkning blit et saa fint og for norsk
aand eiendommelig instrument, at det fortjener at behandles
med den største omhu og ærbødighet.
Ved siden av denne uvurderlige sproglige værdi har vi
en anden, de fra oldnorsken direkte stammende bygdesprog.
Intet av dem er dyrket saaledes, at det kan fungere som selv
stændig kultursprog paa samme maate som dansk-norsken.
Men ogsaa de har baade historisk og nationalt set og i
kraft av sin egen skjønhet krav paa kyndig og varsom
dyrkning. Allerede den sammensmeltning, der er forsøkt
giennem «landsmaalet», har sine farer. Men nåar vel
menende sprogmænd, for det meste dilettanter, opstiller et
kompromis mellem riksmaal og landsmaal, mellem østlandsk
og vestlandsk m. a. fo. dannelsen av et nyt skriftsprog
som en national fremtidsopgave, og nåar de støttet til et
sproglig og literært set vankundig departement, søker
gjennemført denne opgave gjennem de offentlige kontorers
sprogbruk og ortografi og giennem norskundervisningen i
skolerne, staar vi likeoverfor et nedbrytelsesverk, der er ad
skillig raaere end det politiske. Det er meget mulig, at
landsmaalet har betingelsen for engang at bryte igjennem
som almindelig skriftsprog, og jeg respekterer den virk
somhet, som dets tilhængere utfolder med dette maal for
øie. Men den systematiske sprogforvirring og sprogfordær
velse i skolerne, hvor de unge gjøres til prøveklut for eks
perimenter av personer, der baade savner smag og praktisk
sans, virker paa mig oprørende. Det er hverken hensynet
til det praktiske liv eller til det historisk overleverte eller til
sprogets skjønhet, som bestemmer vore nuværende sprogfor
valteres taktik. Hvad der her administrativt avgjøres av til
fældige embedsmænd og deres raadgivere, er saa vigtig, at
hjemmene har al grund til at ta under overveielse, hvorledes
de skal kunne opnaa at stanse den rationelle ødelæggelse av
de unges sprogsans og gjøre ansvar gjældende mot de herrer,
som her viser en saa grov uforstand!
Man har, slik som vor nyeste sprogreformation ytrer sig,
nærmest det indtryk, at den demokratisk-parlamentariske
68
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
