Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fredrik Paasche: 9250 - 3 - 4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ikke hjælpe, om den bare var sandfærdig. Dr. Simonsen kan
imidlertid ikke skaffe bevis for den. Han kan ikke bevise,
hverken at [germanerne var saa gode, eller at de folk, hvis
lande de tok, var saa slette, eller at der i synderlig utstræk
ning har fundet nogen raceblanding sted, eller at tidens ond
skap skulde ha nogen paatagelig sammenhæng med en slik
raceblanding.
Selvfølgelig tar dr. Simonsen krigen til indtægt for sine
teorier om tidens sjælløshet.
Ingen vil negte ham retten til at stille krig og sjælløshet
sammen. Men nåar han mener, at det som nu sker i verden
er rædsler, som overgaar alle tidligere, «middelalderlige lands
knegtes vold og plyndringer» og «inkvisitionens og hekse
processernes grusomhet» er han paa vildspor.
Om man tror, at menneskelig følelsesliv er i forfald, kan
det anbefales at læse historie og retshistorie. Det er noksaa
likegyldig, hvor man slaar op; men man kan jo vælge f. eks.
hekseprocessernes eller torturens historie. Den fortæller om
en grusomhet, som var langt fantasirikere end den. vi hører
om fra Belgien og Østpreussen, samtidig som den var ganske
anderledes uimotsagt. Eller man kan vælge beretningerne
om middelalderens mange italienske krige. Der var intet
«røde kors» med i affærerne dengang; Fredrik Barbarossa
holdt ikke mange fangeleire; hans søn Henrik VI holdt nok
et og andet fængsel for sine fiender, men det var meget
usunde opholdssteder. Om dr. Simonsen studerte disse ting
og skulde skrive om dem, vilde han angre, at han allerede
har plyndret sprogets forraad av anklagende ord for sin bok
om «den moderne mennesketype».
Vi maa jo ikke glemme, at den krig, som føres nu, er
grundig hådet av de fleste mennesker, at hver ond grusom
het fremkalder en tusenstemmig protest, at begivenheterne
hver dag tærer paa «idealer», som før krigen syntes selvfølge
lige, med andre ord at netop ulykkerne har lært os noget
nyt og bedre. Her er ingen grund til haabløshet. Fra Rus
land lyder maksimalisternes aapne tale som et budskap fra
Det hele blir en lek med alvorlige ord.
79
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
