- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Niogtyvende aargang. 1918 /
92

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nils Vogt: Redaktør Thommessen. I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Nils Vogt.
steriet ogsaa i sin Ledelse maa regne. Vi vil tale helt ud. Der har, före
kommer det os, vel ofte paa dette Ting været talt om Kabinetsspørgsmaal
Den Tale kunde sikkert været sparet. Ingen konservativ kan styrte ham, ingen
frisindet vil det. Af de kommende Valg fremgaar der heller ingen, som stiller
sig det Formaal. Men Stortinget er ikke regjerende mere. Gjennem Repræ
sentanterne nåar Vælgernes Indflydelse Regieringen, men for at den Indflydelse
skal kunne gjøres gjældende, maa der af det kommende Valg fremgaa en Stok
af selvstændig Arbeidsdygtighed.»
Misnøien med Sverdrup og hans politik vokste med hvert
aar, og tilliden fik grundskud, da han lot Jacob Sverdrup
fremlægge forslag til en «kirkestat i staten».
Den 9de august 1887 hylder «V. G.» Gladstone i følgende
linjer:
«Den store gamle Mand over i England, den snart ottiaarige Gladstone,
feirer nu om Dagen store Triumfer. Skulde han end dø imorgen, ved han, at
den Sag, han har reist, er sikker paa Sejer. Alt, hvad England har af ædelt
og fribaarent, flokker sig om ham som Fører i beundrende Kjærlighed. Ti han
har været tro mod Folkets Sag, hans Ryg har Kongeindflydelse og Stormands
gunst ikke magtet at krumme. Og han er en sand Statsmand, som ikke sæt
ter sine egne Særmeninger op som øverste Lov Tænk om Flertalsstyret
hos os var biet indviet af en Statsmand, som hadde noget af gamle Gladstones
Trofasthed og Statsmandsevne i sin Alderdom.»
Og da statsministeren lar sin presse kundgjøre en pompøs
erklæring om, at han fastholder sit ansvar for kirkelovforsla
get og samtidig fastholder, at lovens forkastelse ikke bør med
føre parlamentariske følger, svarer «V.G.»:
«En parlamentarisk Statsraad har naturligvis Lov til at «fastholde», hvad
han vil.
Men der er en Ting, som han ikke for enhver Pris maa fastholde.
Og det er Taburetten.»
Endnu maa jeg gjengi endel citater fra disse aar, da
Sverdrups forhold til den Richterske katastrofe, Albertine
saken, beslaglæggelsen av «V. G.»s referat av Christian Krohgs
forsvarstale m. v. bragte bladet i en stedse heftigere opposi
tion til det første venstreministerium. Jeg maa gjengi dem,
fordi form og indhold i like grad er bidrag til Thommessens
journalistiske karakteristik. I oktober 1887 skriver han:
«Det har aldrig været os om Sverdrup at gjøre. Intet havde været os
kjærere, end om han havde været Manden ; ingen er os ligegyldigere, nåar
han viser sig ikke at være det. Hvad kommer det os ved, og hvad rager det
92

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:30:00 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1918/0100.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free