Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Edv. Bull: Hvorfor jeg ikke er konservativ
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Edv. Bull.
i maten. Og de nye samfundsklasserne som er skapt av de
sidste menneskealdrenes kapitalistiske utvikling, forretnings
standen og arbeiderne, de er endnu for unge og nye til at
ha en færdig og avsluttet kultur; der er hos dem ikke stort
at bevare, der maa bygges fra nyt av, og den samfundsklas
sen som saavidt jeg ser, bygger ihærdigst og mest maalbevisst
paa at tømre sig en hel og særpræget kultur, det er ikke
kapitalens mænd, det er arbeiderne. Det største kulturar
beide som utføres her i landet ved siden av den produktive
kunst og videnskap det er arbeidernes organisationsarbeide,
og tyngden i det ligger ikke i bevaringen, men i nyskapingen.
Paa samme maaten i politik. Den forfatningen vi nu
har, er jo bare en trist karikatur av det 18de og 19de aarhun
dredes parlamentarisme. Magtkoncentrationen i Stortinget er
en konsekvens av bøndernes politiske klassekamp mot bureau
kratiet; og efteråt staten har faat andre og nye opgaver end
de den hadde i det 19de aarhundrede, er Stortinget blit et uprak-
tisk og uhensigtsmæssig organ for statens styre. Det er saa
visst ikke nogen institution som det er umaken værd at be
bevare, og hvad værdi for nutid og fremtid har vel et uthu
let museumsstykke som grundloven, hvor det bærende prin
cip er blit borte med magtfordelingen? Den er først og fremst
et vern for slike antediluvianske indretninger som konge
dømme og statskirke, som ligner menneskets blindtarm i det,
at deres eneste paaviselige betydning er at de kan bli sæte
for übehagelige og smertefulde sygdomme. I økonomisk
henseénde bygger grundloven dernæst paa förkapitalismens
begreper om privateiendomsretten, og ethvert forsøk paa at
omdanne eiendomsretten efter det nye samfunds behov faar
grundloven imot sig; slike paragraffer som § 97 og 105 for
bare at nævne et par av de vigtigste blir jo stadig væk
kjørt frem for at hindre slike ændringer i lovgivningen som
de nye samfundsforhold har giort nødvendige.
Det nytter litet at spekulere paa enten man liker den
kapitalistiske utviklingen eller ei. Den er en kjendsgjerning
vi maa regne med; det gamle embedsmands- og bondesam
fund er dødt, det nye har endnu ikke tat form ; der er ingen
ting at være konservativ paa, men der er nok av opgaver
for nybygging og de fleste av dem kræver større eller mindre
raseringer paa tomten.
98
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
