Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Edv. Bull: Hvorfor jeg ikke er konservativ
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hvorfor jeg ikke er konservativ.
betyde et forsøk paa at vinde tilbake svundne tilstande, og
den vilde være i den grad haabløs at det aldrig kunde være
tale om at regne med den i det praktiske liv.
Konservatisme i Frankrike og England er noget helt an
det end i Tyskland. Her har jo alt for flere menneskealdre
siden det kapitalistiske borgerskapet seiret helt ut, baade øko
nomisk, socialt og politisk, og de gamle feudale magter er
trængt tilbake til næsten fuldstændig betydningsløshet. Kon
servatismen her maa altsaa først og fremst gaa ut paa at
bevare det bestaaende kapitalistiske bourgeoisisamfund, hvis
økonomiske grundlag er den fri privateiendomsret til pro
duktionsmidlerne, hvis økonomiske drivkraft er det fri er
hvervsbegjær («frikonkurranse» og «privat initiativ»), hvis
sociale maalestok er pengene, hvis politiske ytringsform er
parlamentarismen (i videste forstand) og hvis aandskultur
skematisk kan karakteriseres med slagordene liberalisme og
realisme.
Konservatismen her kan vanskelig bli saa helstøpt og
konsekvent som hos det feudale parti i Tyskland. Under
gjennemført kapitalistiske forhold er alles haand imot alle,
interesserne krydses paa utallige maater; der er altid nok av
dem som har bruk for ændringer; det hele flyter og skifter,
det er ikke feudalismens faste og solide bygverk. Men trods
al mangel paa konsekvens findes det selvfølgelig ogsaa i
Frankrike og England en virkelig konservatisme, hvis opgave
er at bevare de bestaaende eiendoms- og klasse-forhold og
det kapitalistiske «private initiativ». Ogsaa denne konserva
tismen som altsaa har noget helt andet den vil bevare,
end den tyske konservatisme ogsaa den har betydelige
værdier at ta vare paa. Først og fremst er det det besid
dende bourgeoisis egeninteresse, hele den raadende fordeling
av eiendommen, den raadende statsordning som sikrer bour
geoisiet en vældig aarlig avgift fra samfundet gjennem det
sindrige pumpeverk som heter «statsgjæld», utbytningen av
kolonier og andre uteneuropæiske land med mer eller min
dre «lindrigt våld», den tilsvarende utbytningen av de eien
domsløse underklasserne i hjemlandet o. s. v., kort sagt al
den indtægt som med et smukt og meningslöst ord kaldes
«formuesindtægt» og som i virkeligheten er indtægt av andres
arbeide.
101
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
