Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hans E. Kinck: Dramatikeren fra Firenze. I. Litt om Italiens moderne teater
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hans E. Kinck.
Alperne. Det er jo den germaniserende tendens fra Tacitus,
som gaar igjen. Det er et dypt letende og alvorlig tæn
kende lag i folkets aandsliv og kunst vi møter her. Men
det merkelige er at retningen har sin hjemstavn i syden.
Syd-Italien er underlig forsaavidt; i Napoli, barokkens lite
rære eventyrer Giambattista Marino’s fødeby og der hvor
Berninfs hændige kunst foldet sig bombastisk ut, der fødtes
dog i nutiden nogen av Italiens mest straalende karakterer;
det er næsten som om det, som hadde kraft til at holde sig
ovenpaa i den bys moralske smuds eller evnet at staa imot
det klima, det har engang for alle staat sin prøve, det er
hærdet for levetiden og sterkere end alt, det er blit sind av
guid. Napoli’s luft avlet en giftig bulmeurt som Scarfoglio,
pragtfuld som den alene kan gro op og utfolde sig i en slik
social, stinkende avfaldsdynge som den by er. Men derfrå
kom ogsaa den for nogen aar siden avdøde filosof Bo vio, som
hele folket saa —og ser — op til som karakter; derfrå de to
Labriola, far og søn, den første filosof, den anden for tiden
Italiens største politiske taler; derfrå kom socialisten advokat
Altobelli, nu død, en av partiets rankeste og mest uplettede
skikkelser. Og der er mange flere man kunde nævne. Literatur
historikeren Benedetto Crocei Napoli har studert og lært
nordenfor Alperne. Likesom Bovio og Labriola, baade den
yngre og den ældre, har han saaledes læst Hegel og endog i
sin tid skrevet en hel bok om det som lever og er dødt hos
denne filosof. Og der er en ung literaturhistoriker, G. A.
Bor ges e, nu knyttet til Italiens største avis nord i Milano,
som er rundet av eller har søkt næring i samme aandsmiliø.
Han kom endog helt syd fra Palermo. Men han er fyldt av
lede over retorikken, slik den vældet ut av journalisten
Scarfoglio’s løgnermund; allerede som tyveaaring er han i
klar opposition mot denne og mot hans aandsfælle og ven
d’Annunzio, mot deres monotone og parfymerte prosa. Stilen
er nemlig kommen i forfald siden Carducci, substantivets
virile mester, som i klar og klassisk luft forstod at skape det
visionære billed som holdt sætningen skjælvende og levende;
d’Annunzio la sig efter adjektivet isteden, hvorved stilen vist
nok gled ut i clairobscuret, som tilsigtet, men derfrå
videre: til taaken, og endda videre: ut i slimet. Borgese
spurte efter o verbevisning istedenfor retorik, han tittet bak
108
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
