Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hans E. Kinck: Dramatikeren fra Firenze. I. Litt om Italiens moderne teater
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-ji|4 Hans E. Kinck.
brædde-spekulant, med egteskapsbrud som varieret emne.
Han tænker bare i akter og scener og replikker: alt er
klappet og klart i hans hjerne, nåar han sætter sig ned til
skrivebordet. Og for fuldstændighets skyld vil jeg nævne
Butti, fordi han regnes for deres aller fremste dramatiker.
Det vil føre for langt at gaa nøiere ind paa hver enkelt
av disse senere dramatikere. Og Verga og d’An nunzio har
jeg før behandlet (i Italienere og Gam mel Jord), saa
jeg skal ikke gjenta det. Den sidste har siden skrevet en
del nye dramaer; men nye sider har han ikke lagt for dagen,
hvis man ikke vil regne hans sidste produkt Sant Seba
stiano til det, martyrdramaet, hvor sensualisme og religiøs
følelse har indgaat den endelige, motbydelige forbindelse.
Den før nævnte Tonelli har for to-tre aar siden leveret en
ganske virak-omtaaket bok over ham (La tragedia di Gabriele
dAnnunzio); i taaken skimter man bare en tinde, noget
absolut og enestaaende, d’Annunzio: Han rager ene op i
digtningens hele verden! Tonelli’s dokumentation er: ti han
gaar ned til ur-instinkterne ; brutalitet og brynde, vellyst og
vold fylder personerne; derfor blir han de primitive masse
lidenskapers digter. Saa skriver Tonelli. Forholdet er jo
omvendt: han er ikke de primitive, men de perverse
eller, rettere sagt, degenererte passioners digter. Og ingen
skikkelser hos ham staar helt frit og utilslimet paa egne
ben; ti den mondæne grønske grodde over alle hans
instinkter.
Men jeg vil ta frem et par nye navne, som jeg anser for
typiske, og kortelig referere et par stykker av dem, saa man
ser hvad konflikt de gjør til gjenstand for dramatisk be
handling. De er begge nylig døde, og i en alder, da de end
nu ikke hadde overlevet sig seiv.
Girolamo Ro v etta (1850—1910), født i Brescia, tilhører
Milano likesom Praga og er som denne en yderst gløgg teater
mand; han er ogsaa en type paa en aand- og horisontløs
«verista», hans kunst bare mekanik, lært og utviklet ved
læsning. Fra først av var han en produktiv roman- og
novelle-forfatter under indflydelse fra Zola; men langsomt og
naturlig, bl. a. paa grund av sin dygtighet i replikbehandling
og sin hang til det tørt konstruktive, gled han over i den drama
tiske form. Hans mest kjendte roman er vel Cittå di Roma
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
