Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fr. Paasche: Et motsigelsens ord - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fr. Paasche.
undertrykte nationaliteter. Det kan ikke slaa feil, at bolsche
vismens idéer vil laane den tyske opposition noget av sit salt.
Og oppositionen har i Tysklands egen historie, egen tænkning
grobund nok. Bureaukratismen er ikke mere natur i Tysk
land, end militarismen er det.
Og seiv paa bureaukratismen skal vi ikke se for mørkt.
Ogsaa den skal ha sin ret. Det beror jo ikke altid paa et
lands mere eller mindre demokratiske forfatning, om det
blir godt styret eller ikke. Det tyske folk har været styret;
men det har i mange maater været godt styret. I social lov
givning har det bureaukratiske Tyskland git verden et eksem
pel. Men om statslivet i det demokratiske Frankrike har f. eks.
en mand som præsident Wilson (før krigen) uttalt sig meget
nedsættende. Naar vi sværmer for demokratiet og haaner
den preussiske valgret (eller «den 40-gradige» skala ved visse
svenske valg), bør vi forresten ikke i pur nidkjærhet for andres
vel glemme vore egne forhold: i vort land har vi en valg
ordning, som gjør det mulig for V« av nationen at faa
3/3 flertal i nationalförsamlingen. Slik er det i «foregangs
landet».
Professor Collin sammenligner de demokratiske entente
landes kamp mot Tyskland med krigen mellem Perserriket
og det gamle Hellas. Det er en utilladelig sammenligning.
Tyskland er intet Persien, og ententen er intet Hellas. Hvor
der er aandsliv, der er Hellas. Og dette Hellas i moderne
forstand kiender ingen landegrænser. Det er taapelig at ville
negte det tyske folk aand. Det er uretfærdig mot dets
tænkning, digtning og kunst, i mange dele ogsaa mot dets
samfundsliv. At gjøre det kan bare tjene til én ting: at øke
det hat som findes i verden. Men det er dette hat vi maa
være paa vakt mot. Det forgifter sindene med krigsmoral.
Jeg kan tænke mig, at professor Collin har det ondt, nåar
tingene gaar ententen imot. Der er mennesker, som har det
værre: det er bl. a. de mange gode tyske mænd og kvinder,
som skal bære byrden baade av sin egen stats feil og av den
øvrige verdens vilje til at isolere Tyskland. Professor Collin
hilser «de ypperste vesterlandske folk». Det er en unødig
utfordring; den er altfor øiebliksbundet. Det er mit haab,
at slike ord ikke skal finde spiregrund i fremtiden. Tør vi
ikke vente, at det internationale socialdemokrati folket,
134
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
