Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nils Vogt: Redaktør Thommessen. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nils Vogt.
rekt og det har nu sidst ved Bevilgningen til Armeen anerkjendt den Hoved
regel at det uden Modvillie vilde gjennemføre den Organisation, som Ministe
riets’ledende Mænd tidligere havde bekjæmpet, efteråt den var bleven fastslaaet
Ministeriets skjæbne blev ikke god. Som Sverdrup kjørte
sio- fast ved den avtale med Sverige om diplomatiske sakers
behandling, der først blev proklamert som «en national seir»,
men senere søktes læsset over paa Richters skuldre som en
national selvopgivelse, møtte ministeriet Stängs forslag til disse
tings ordning et flertal mot sig i Stortinget. Dennegang var
der ingen, som løp fra ansvaret, «de bar sit nederlag med
anstand og som det sømmer sig mænd af ære» (E. Sars).
Det blev overdraget til Steen at danne regjering, skjønt
hans gruppe var i stort mindretal, og «V. G.» saa svakheten
herved, men forklarte og forsvarte det med, at vi hadde set
nok av ulemperne ved et uensartet sammensat ministerium.
Samtidig forkyndte bladet, at det i sin holdning til ministeriet
vilde staa frit og uavhængig som før.
Det er mest tiltalende, fra alle synspunkter set, at dvæle
mindst mulig ved de nærmeste aar. Venstre, som hadde
seiret ved valgene i 1891, og paany i 1894, magtet ikke at
løse den unionelie knute, og det var den av Michelsen
foreslaatte dagsorden, som i 1892 tillot ministeriet Steen at
bli sittende I 1893, da konflikten mellem konge og mini
sterium var blit permanent, maatte Stang atter overta sty
ret efteråt Stortinget hadde forkastet Michelsens forslag
til dagsorden om forhandlinger med Sverige «paa fnt grund
lag» med den noget ulogiske begrundelse fra radikal side, at
«man forhandler ikke om sin ret» (det er vel ikke bare naar
( man har uret, at man forhandler om en forstaaelser). Avsla
’ get førte i 1895 til «et flugtlignende tilbaketog» (E. Sars), og
den 7de juni 1895 uttalte Stortinget sin villighet til at for
handle med Sverige «paa helt frit grundlag». Stillingen, som
allerede i 1893 av Stang var karakterisert derhen, at den var
«alvorlig og kunde bli kritisk», var nu blit yderligere tilspid
set. Der reiste sig i landet en adressebevægelse for at faa et
mindelig forlik, og denne bevægelse fik støtte av «V. G.». Et
af Stortinget.»
138
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
