Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nils Vogt: Redaktør Thommessen. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Redaktør Thommessen.
aapent har han sagt fra, nåar partiet svigtet idéerne eller lot sig
nøie med undermaalsførere. Derfor har han til vekslende
tider møtt uvilje hos forskjellige partier, men derfor var der
ogsaa mange inden alle partier, som kunde slutte sig til Chri
stian Michelsen’s hilsen til ham i 1903, da han frembar
det ønske, at hans «uavhængighet endnu længe maatte være
et förargelsens tegn for al politisk almue i landet».
Den politiske almue, som enten følger blindt eller ser et
karakterfasthetens merke i halsstarrig vedhængen ved engang
forkyndte meninger, hvor meget end tid og forhold stiller nye
krav og kræver nyt og videre syn. Fritz Thaulow har
engang skildret ensidigheten i den kunstneriske kamp i otti
aarene saaledes:
«Da vi erklærte Dusseldorferne krig, da tordnet vi med
brask og bram, vi klædte os i vasstøvler og skindfelde og
svor paa, at en skidden onsdags eftermiddag i Lakkegata
var malerisk set mere poetisk end brudefærden i Hardanger.
Vi hådet firti- og fémtiaarenes søndagspyntede sentimentalitet
og falske skjønhet, hådet den med drøie eder og slag i bor
det kjæmpet mot den med vor pensel og vor pen i over
modige avisartikler. Motstanden egget os naturalismen
var en religion, og vi var dens fanatiske bekjendere.»
Fritz Thaulow blev ingen ringere kunstner, da hans øie
blev oplatt for andre skjønheter end Lakkegata en skidden
onsdags eftermiddag.
Og Thommessen vokste paa sin erkjendelse av samfun
dets styrkelse gjennem alle gode kræfters samspil for store
opgavers løsning.
Der er noget symbolsk i, at da Thommessen i en alder
av opimot de seksti aar startet «Tidens Tegn», blev visdom
mens ugle bladets signatur for de smaa polemiske indlæg,
som i «V. G.»s ungdom bar trommeslagerens billede. Deres
tone svarte til billedet: oftest rolig belærende eller be
hersket ironisk, avklaret saavel i form som i indhold. De
gav kanske ikke folk saa meget at tale om som tromme
hvirvlerne, men mere at tænke paa.
143
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
