Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hans E. Kinck: Dramatikeren fra Firenze. II. Novellen og aanden i renæssansens Firenze
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dramatikeren fra Firenze.
scener, og man faar private familie- og egteskabelige interi
örer av enhver, seiv intimeste art. Alt blir levende om
kring én, man sitter tilslut ganske betat; det flakser om éns
ansigt, det er som at aapne døren til et vældig dueslag.
Men det som her egentlig interesserer os, er hans mange
skøiere og vits-makere, som hver paa sin maate vies en
række lystige anekdoter; og saa den flok originaler eller tro
skyldig godtfolk, som sanket disse spilopmakere paa sig og
blev offer for deres tbeffe* eller fantestykker. Jeg tror og
saa at historierne om disse vittige hoder relativt optar den
største pläds i novellesamlingen; og samme «buffoni» gaar
saa tit igjen at de virker som staaende figurer, de er
Sacchettfs helter. Og de har hver sit særpræg nåar de vir
ker i sit kald. Vi har en række historier om borgeren Dol
cibene’s paahit, om en Alberto fra Siena eller om skrædde
ren Bartolino, hvis indfald virker rent sindssvake i sin vilde
smaapudsighet. Vi har Ridolfo fra Camerino, en vittig hund,
som nok Sacchetti beundrer mest av dem alle, idet han til
sist i en «novelle» træder alle hans gode stubber formelig
paa traad: det er saaledes han som har sagt det om grisen
og paven at der er saadan likhet; for «nåar grisen dør, er
der fest i hele huset; og slik er det med pavernes død ogsaa :
hele verden og alle kristne holder da fest». Disse er bare
borgere, som er vittige. Men saa har vi de mere professio
nelle «buffoni» eller gjøglere. Blandt dem er florentineren
Ribi, en overmaade søkt muntration, en fuldblods renæssanse
skikkelse, struttende av appetit og levedygtighet og likeglad
het og humør, som ogsaa fører ordet og greier braserne, nåar
hans muntre, svirende følge har gjort byens gater usikre ved
nattetid og allesammen tilslut havner paa raadstuen. Endnu
nogen grader mer gjøgler av profession er Gonella buffone.
Jeg vil ta nogen prøver fra Sacchetti paa de «beffe» eller
skøierstreker, som disse stelte til for godtfolk og som gir aan
den i Firenze. Jeg griper næsten paa slump i samlingen,
f. eks. den forholdsvis uskyldige, fortalt som novelle 225 om
Agnolo Moronti. Denne holder først übuden sit indtog i
gildegaarden med et æsel, han har bundet en tistel under
halen paa dengang en sedvanlig maate at giøre ridedyr
balstyrige paa; og ved sadelknappen hænger han en tam
burin: nåar det steiler og vrider sig for tistelen, laater det i
173
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
