Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hans E. Kinck: Dramatikeren fra Firenze. II. Novellen og aanden i renæssansens Firenze
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dramatikeren fra Firenze.
ner er! Og gir sig saa til at skrike, idet han springer op av
sengen, tar paa sig klærne igjen, gaar til det kammer hvor
de andre sov, skriker: Luk op, for guds skyld! Jeg er
død av frost ...» Saa fortæller novellen videre at man
paany ordner sig i rummene, og der ligger da Agnolo tilbake
og ler med sig seiv. Om morgenen heter det saa: «. . . Ag-
nolo sa: En ser straks at Golfo er alet op i byen. Jeg er
født og vokset op i fjeldene, saa jeg bryr mig ikke hverken
om kulde eller vind. Men Golfo skrek inat, bare en stak-
kars sommerfugl fløi gjennem værelset, for den vesle blåast
den gjør med vingerne. Og Golfo sier: Jo, det var vinger!
Det var nu mindst gondor-vinger! ...» Saa heretter novel
len at Golfo siden gik omkring i Firenze næsten et helt aar
og snakket om kulden og den fæle trækken, han hadde været
Det er jo et forholdsvis harmløst og uskyldig fantestykke
Agnolo er hvad novellen kalder en «piazevole buffone».
Men dette interiør er allikevel karakteristisk: det viser uthol-
denheten i florentinerens «beffe»: Hele natten næsten ligger
han og blaaser paa den gamle manden med en ovnspuster!
Eller hør denne! Jeg tar ogsaa den fra Sacchetti (novelle
78). Fantestykket er allerede mer ondartet, mere paagaaende
mer drastisk i sit hehsynsløse apparat; og det gaar ut over
en ottiaaring, Ugolotto degli Agli (av Agl’ernes æt). Det staar
først at det var en skindmager og høi og vindtør mand, men
som endnu flottet sig med jagtfolk og vigtet sig med at knote
tysk, for han hadde været meget der nord. Det lægges til at
han var ræddere for at dø end nogen anden mand. Saa for
tælles det da at Ballerino di Ghianda rangler omkring ute i
byen en nat, som han pleier, og banker paa hos Ugolotto:
«. . . Ugolotto, som hadde værelse over porten, vaagner og
stod op, gik til vinduet. Ballerino trækker sig tilbake litt, og
Ugolotto sier: Hvem der? B. sier: Er I Ugolotto, I? —U.
sier: Ja, det er mig. Sier saa B. : Gid I faa en ulykke!
Til helvede med Jer! Sier saa U. : Vent litt, vent litt, du!
Og triver en rusten, gammel kaarde og farer ned trappen
støtende slik med klingen at B. hørte det, om saa var han
skulde ville ha sig unna. 8., som hørte det og følte sig oven
paa tilbens, holder sig rolig og venter paa hvad U. vil ta sig
til. Da aapner U. gatedøren og hugger klingen i muren:
ute for i det kammerset.
175
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
