Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hans E. Kinck: Dramatikeren fra Firenze. II. Novellen og aanden i renæssansens Firenze
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hans E. Kinck.
verk, skjønt de utkom i trykken først halv andet hundrede
aar efter hans død. Samlingen bestaar av 30 noveller, delt
i 3 cene (soupers). Disse viser at han er en sprogets
mester. De er kanske litt vel slipte, litt omstændelige og
saa; derfor maa jeg indskrænke mig til bare at gi gangen
i dette fantestykke, som Lorenzo Magnifico sætter i scene
som en lektion til en borger, han har faat litt imot paa grund
av hans paatrængende og uvørne kjæft :
Den fordrukne læge bor alene i Firenze en sommer,
mens hans kone holder til paa landet. En sommernat paa
vei fra vinkneipen er han sovnet ute paa en bænk, lar sig
døddrukken opsamle av Medici’s folk og bortføres til hans
palads. Der holdes den omtaakede ukevis indestængt i
et pragtfuldt rum og for lukkede skodder, ser aldrig dags
lys, opvartes rikelig med mat og vin av tjenende aander,
som er paalagt ikke at mæle et ord, bare bruke tegn og
vink. Lægen ligger stille hen i denne skyggetilværelse og
intet begriper, som Jeppe i baronens seng. Føres saa
efter en tid langt ut paa landet om natten til en smaaby,
hvor han behandles akkurat paa samme maate og for lukkede
vinduslemmer. I mellemtiden har Lorenzo faat fat ien skøier,
som er flink til at efterligne og hærme, og med hans hjælp
arrangeres pest i lægens hjem: han er smittet under sin
praksis; det ender med død og begravelse, idet han ogsaa
faar fat i et lik, som i hemmelighet bringes til lægens bolig.
Saa gifter omsider den formentlige enke sig op igjen, og
tilslut skal hun ha barn med sin nye mand. Da først slip
pes lægen ut i dagslyset der langt ute paa landet; solblind
og forsigtig søker han sig nu indover til Firenze. Men
ingen av hans kjendinger bryr sig om ham, ser ikke en
gang paa ham; han gaar rundt i pine, som kjærringen i
eventyret: «Er det mig, eller er det ikke mig?» Tilslut
faar han tak i sin intimeste drikkebror, og efter langt
stræv tvinger han ham omsider til at lytte til hans beret
ning. Men heller ikke han kjendes ved ham til en begyn
delse, og gir sig ikke, før han pludselig faar se en «føflek
med vildsvinsbørster» paa hans arm. Saa sættes da preste
skap og retsvæsen og alt hvad myndigheter der fmdes i be
vægelse for at opklare mysteriet, samt ordne med den
svangre enkes skjæbne. Ved det vældige apparat og under
178
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
