Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anders Krogvig: Ny retskrivning - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ny retskrivning.
Indtræffer nogen forandring i sagernes stilling, synes
det at deraf maatte flyde en betydelig virkning til det norske
sprogs opkomst og de danske og norske tungemaals adskil
lelse. Det danske förblev da, hvad det er, thi paa nogle
tyske fordærvelser nær er det virkelig et lingua vernacula
[d. e. et hjemlig sprog] for Danmark; men dette er det ikke
for Norge. Derfor vilde det egentlige norske, nåar al udvor
tes modstand var forsvunden, hæve sig, og efterhaanden træde
frem i det mundtlige læreforedrag og i skrifter. Landet vilde
faa sin egen og en betydelig-litteratur ; en stor mængde bøger
vilde fremkomme, som blot havde hensyn til Norge uden
betragtning over, enten de forstodes i Danmark eller ikke.»
Olufsen har her med genial klarsynthet pekt paa den
vei, utviklingen kom til at følge : den skridtvise overgang fra
dansken til et nyt norsk skriftsprog. Det viste sig meget
snart ogsaa, at han hadde set rigtig; norvagismer var jo ikke
noget ukjendt i den norske del av fælleslitteraturen, men
efter 1814 blir der stadig fler og fler av dem. Det var like
vel langt fra at de blev møtt med velvilje, tvertimot be
gyndte der nu en regulær utryddelseskrig mot dem. Sær
norske ord og skriveformer var provinsialismer eller endda
heller vulgarismer, som ingen ret hadde i dannet tale og skrift.
Da Jonas Anton Hielm og Henrik Wergeland i 1830-aarene
reiser kravet om en norsk sprogreformation, er der ingen
gienklang i de toneangivende litterære kredser. Deres stand
punkt til saken er uttrykt i P. A. Munchs artikler i «Vidar»,
og de gaar ut paa fuldstændig avvisning: det dansk-norské
fællessprog skal bevares purt og rent. Hvordan dette var
gaat de skrivende folk i blodet, har vi et godt vidnesbyrd
om i ett av Jørgen Moes breve. Det er fra sommeren 1840r
altsaa fra en tid da han er i fuldt arbeide med evenlyrsam
lingen, som skal virke revolutionerende paa dette omraade.
Moe er hjemme paa Ringerike og sender Asbjørnsen et digt,
som han skal besørge indrykket i en avis. Men før han le
verer det paa redaktionen, maa han ved hjælp av Molbechs
danske ordbok kontrollere et enkelt ord, og hvis det viser
sig at det ikke er egte dansk, maa han erstatte det med et
andet, hvis danskhet er uomtvistelig. Det digt det her gjæl
der har til emne et barndomsminde fra hans hjembygd, saa
en norvagisme burde været tilgivelig.
187
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
