Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anders Krogvig: Ny retskrivning - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anders Krogvig.
Nu elleve aar efter staar vi altsaa foran en ny retskriv
ningsforandring, og det skal sies med én gang at det forslag
som nu foreligger fra den departementale komité paa avgjø
rende punkter gaar ut fra principper, som staar bent frem i
motstrid til dem, som laa til grund for reformen av 1907.
Dette gjælder især de forandringer som har sin grund i det
særlige opdrag departementet har git komiteen. I dens man
dat heter det: «I overensstemmelse saavel med Undervisnings
raadets henstilling som med de uttalelser, som faldt i Stor
tinget fra mænd av forskjellige partier, fandt departementet
at komiteens arbeide ikke bare maatte gaa ut paa at finde
en fælles skrivemaate for enslydende ord, men den skulde
ogsaa undersøke, om der i de to maalformers skriftsprog er
ord med samme betydning og samme rot, men ikke uvæsent
lig forskjellige i form, som det sprogmæssig og praktisk set
kan være grund til at lempe paa, dels i den ene, dels i den
anden maalform, saa ensartetheten mellem disse derigjennem
økes, uten at derved noget av sprogenes særpræg krænkes
eller en naturlig utvikling fravikes.»
En tanke som denne kunde sikkert ikke opstaa i nogen
anden kulturinstitution end det norske kirkedepartement.
Det siesi altsaa her med rene ord, at riksmaalets retskriv
ning skal lempes efter landsmaalets, ikke bare i ord som ut
tales likt i de to maal, men ogsaa hvor der er en ikke uv æ
sentlig forskjel i form. Hvordan der kan foretages
væsentlige forandringer i et sprogs form uten at dets sær
præg krænkes, har departementet desværre undlatt at oplyse
om, og indtil videre maa vi derfor ha lov til at anse det
som umulig. Komiteen har heller ikke indlatt sig paa noget
forsvar av departementets nye merkelige sprogteorier, men
har til gjengjæld trolig fulgt dem i sin praksis. Den har tat
sig det fromme ønske om at sprogenes særpræg ikke maa
krænkes overmaade let, men har ikke negtet sig nogen ting,
nåar det gjaldt forandringer som kan tjene til at bringe over
ensstemmelse mellem de to maal. Og denne overensstem-
meise er saa godt som helt tilveiebragt paa riksmaalets be
kostning. I komiteens mandat tales der rigtignok hele tiden
om de to sprog, i formen er de likestillet, de skal lempe sig
190
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
