Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anders Krogvig: Ny retskrivning - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anders Krogvig.
har som bekjendt været av avgjørende betydning for riks
maalets utvikling i norsk og østlandsk retning. I de nye ut
gåver skulde selvfølgelig den officielle retskrivning gjennem
føres, men det var mangen gang haardt at gjøre det. Det
blev gjort med klar forstaaelse av at de ortografiske foran
dringer vilde støtte en rent litterær, en ufolkelig læsning som
høvet daarlig til sprogets stil og tone. Og ved sagnene, «hul
dre-eventyrene», som er lagt i munden paa folkelige fortællere,
som taler et mer eller mindre dialektfarvet sprog, var det
ingen anden raad end at bryte med regien, hvis vi vilde ha
frem en nogenlunde sprogrigtig læsemaate.
Det paastaaes at det er hensynet til skolen som nødven
diggjor disse forandringer, som er vold mot vort skriftsprog.
Jeg kan ikke skjønne man tjener skolens tarv med dem,
ialfald ikke folkeskolens og middelskolens. Skolen har ingen
ting at vinde ved at der indføres en lydbetegnelse, som paa
vigtige punkter fjerner skriftsproget ira talesproget, som ingen
eller meget liten utsigt har til at trænge igjennem i det prak
tiske liv, i litteraturen og i pressen, som altsaa stadig vil bli
motvirket av indtryk fra disse hold, og som desuten har en
motstander i hele vor ældre litteratur. Jeg skjønner ikke at
dette kan være i skolens interesse, og der vil jo ogsaa nu
fra Kristiania folkeskoles lærere komme en protest mot pro
jektet. Naar man i denne forbindelse kommer med skolens
krav, maa dette forstaaes som gymnasiets, det maa ha sin
grund i den ulyksalige artiumsstil. Denne bestemmelse var
uheldig i flere henseender, og nu faar vi altsaa et nyt haand
gripelig bevis for rigtigheten av den gamle erfaringssætning, at
én synd altid trækker en anden efter sig. Man forsøkte i sin tid
at indbilde os at landsmaalsstilen for en stor del blev indført
av hensyn til riksmaalet, den skulde bli slik en übegripelig
god støtte for sprogfølelsen og paaskynde fornorskningen.
Men slik gik det selvfølgelig ikke, den har bare skapt for
virring og bidrat til yderligere at svække vort gymnasiums
morsmaalundervisning, som var tarvelig nok før. Nu skal
altsaa denne ulykkelige beslutning, som alene skyldtes poli
tiske hensyn, tjene som brækstang for dem som ser en op
gave i nedbrytelsen av vort skriftsprog.
194
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
