Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Albert Dresdner: Tyskland og Norden - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tyskland og Norden.
onært» land. Maalestokken for tyskerens eiendommelige po
litiske tænkning manglet. For ham findes virkelig frihet
bare i forbindelse med ansvar og ydelse, mens han først i
anden række lægger vegt paa en rent ydre frigjørelse. Det
var sandelig ikke uten grund at Ibsen først i «De unges for
bund» og senere endnu mere indtrængende i «En folkefiende»
fremholdt for sit folk farerne for aandelig ufrihet under ydre
politisk frihet.
I denne forbindelse maa jeg nævne endnu en omstæn
dighet, som synes at ha hat indvirkning paa nordmændenes
politiske domme : kvindernes indflydelse. De norske kvinder,
hvis selvstændighet er høit utviklet, har jo nu faat politisk
stemmeret, men længe før de fik denne, øvet de en sterk
indflydelse gjennem sin selskabelige stilling, og historien lærer
os at det netop er paa denne sidstnævnte maate, kvinden
kan gjøre sig sterkest gjældende i politikken. Stundom kan
en næsten faa det indtryk, at kvinden i Norge er det ster
kere kjøn; det er typisk at kvinderne i Ibsens og Bjørnsons
digtning giennemgaaende er de sterkeste og fasteste personlig
heter. Men kvinden betragter og bedømmer i Norge som
overalt ellers de politiske företeelser ut fra sine følelser, fra
sympatier og antipatier, ikke ut fra historiske og organiske
ståndpunkter. Og ingensteds har den smagløse og taktløse
tyske turist sikret sig et saa daarlig ry som hos de norske
kvinder. Kvindernes politiske indflydelse, som det i enkelt
heter kan være vanskelig nok at paavise, men som en likevel
altid tydelig kan merke, forklarer at landets politik i de
sidste aar i saa overraskende sterk grad har været ledet efter
sympatier og antipatier, istedenfor efter reelle interesser. Den
skyldes det ogsaa, at de mænd som paa en nøktern og rolig
maate fremholdt landets virkelige politiske interesser, og som
i sin politik søkte at ta hensyn til dem, mangen gang har
støtt paa en utrolig haardnakket og lidenskabelig motstand.
I det hele tat kan man si, at det norske folk ifølge sin
historie, sin politiske og sociale struktur, og sit nationale
temperament staar mere fremmed overfor Europa end Sverige
gjør og man kan ogsaa si, at det med vilje opretholder
denne avspærring fra verden. Merkværdig og betegnende er
den kjendsgjerning, at nordmændene ikke synes at være blit
klar over den fare, som dette indebærer, men tvertimot paa
225
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
