Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bredo Morgenstierne: Civil vernepligt - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bredo Morgenstierne.
maa de finde sig i, at det blir lagt paa dem som borgerpligt
at utføre tjenesten, til de kan bli avløst, og under det ansvar,
som en krænkelse av tjenestepligt vilde føre med sig. For
tilfælde av at der skulde bli spørsmaal om strafansvar, vil man
ha straffetruselen i straffelovens § 324, jfr. dette utkasts §30.»
Overensstemmende med denne betragtning bestemmer
lovens § 27 for det første, at den regelmæssige opsigelsesfrist
fra offentlige tjenestemænds side er 3 maaneder, men at tje
nestemændene kan paalægges at bli staaende i tjenesten ind
til yderligere 3 maaneder, hvis de skjønnes at ha opsagt sine
stillinger «efter avtale eller i forbindelse med hinanden», m. a.o.
i streike-hensigt, og «fratrædelsen vilde utsætte vigtige sam
fundsinteresser for fare». Og hvis tjenestemændene desuagtet
«efter avtale eller i forstaaelse med hinanden ulovlig har ned
lagt arbeidet», kan de efter lovens §§ 28 og 30 (jfr. straffe
lovens § 324) straffes med bøter eller avskedigelse.
Hvem er saa offentlig tjenestemand i denne forstand?
Derom sier lovens § 1, at dette uttryk med visse bestemte
undtagelser omfatter enhver, «som er ansat i statens eller en
kommunes tjeneste og lønnes av det offentlige». Og i præ
misserne fremhæves det, at der herved ikke er trukket nogen
grænse mellem «arbeidere» og «funktionærer», men at ogsaa
i det mindste alle faste arbeidere ved statens og kommunernes
«verksteder og tekniske bedrifter» gaar ind herunder. Under
debatten i Odelstinget blev da ogsaa jernbanernes arbeidsstok
anvendt som det mest fremtrædende eksempel paa de grupper
av tjenestemænd, som loven vilde omfatte.
Det kan heretter ikke være tvilsomt, at post-, telegraf- og
telefonpersonale, funktionærer og faste arbeidere ved kom
munale gasverker, lysverker, sporveier, renovation etc. falder
ind under lovens streikeforbud. Det er derfor klart nok, at
den nye lov indeholder nogen betryggelse i den heromhand
lede retning. Men at den ikke er istand til at gi nogen fuld
betryggelse, er likesaa klart.
Vi skal stanse et øieblik ved nogen av de vigtigste grunde
for, at man trods denne lov kan komme til at staa bjælpeløs
likeoverfor en revolutionært anlagt generalstreik, som ogsaa
omfatter de offentlige arbeidere.
For det første er da at merke, at den ordinære 3 maa
neders opsigelsesfrist alene danner en bremse paa, ingen übe-
234
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
