Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bredo Morgenstierne: Civil vernepligt - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Civil vernepligt.
tinget hindring mot en streik, som kunde berede samfundet
de største vanskeligheter. De streikende kan efter loven vist
nok fastholdes ogsaa ut over denne frist; men som det fra
enkelt hold blev gjort gjældende under Odelstingsdebatten,
kunde en saadan fastholden av streikende arbeidere mot deres
vilje være en noksaa betænkelig foranstaltning, som f. eks. for
jernbanetrafikkens vedkommende kunde medføre fare for sabo
tage. Heller ikke kan man føle sig sikker paa, at under en
storstreiks ophidselse lovens forbud mot samlet arbeidsned
læggelse fra de offentlige arbeideres side vilde bli respektert.
En straffebestemmelse kan være nyttig, ja er nødvendig. Men
gaar antallet av de strafskyldige op til tusener, saa kan an
vendelsen av dette magtmiddel fra samfundets side stille sig
noksaa problematisk. De streikende vil gjerne ræsonnere som
saa: enten seirer vi, og saa er det os som bestemmer loven
og dens anvendelse, eller i værste fald taper vi; men seiv da
vil der nok for samfundsfredens skyld træffes en ordning, som
fritar os for straf.
Men seiv om alt gik i orden for de offentlige arbeideres
vedkommende, maa man være vel opmerksom paa, at ingen
lunde alt det arbeide, som trænges til samfundslivets nor
male gang, falder ind under stats- og kommunebedrift. Her
i Kristiania er f. eks. en del av sporveistrafik og jernbanetrafik
(Holmenkolbanen), en del av renovationen, omtrent al lösning
av nødvendige tilførsler, droschetrafik, avistrykning, bakerier
og adskillig andet, hvis stansning lammer samfundet, privat
bedrift. Ogsaa inden denne vil der ganske vist som regel
men dog ikke altid være opsigelsesfrister. Men dels er
disse ofte ganske korte, dels kan man endnu mindre her end
i den offentlige bedrift stole paa, at de overholdes, ogsaa nåar
det kommer til en generalstreik.
Hvor stor nytte man derfor end kan finde at burde til
lægge den nye lov om de offentlige tjenestemænd i denne hen
seende, maa det staa klart, at den ikke formaar at fjerne faren
for, at samfundet, hvis det er uforberedt, kan bli lamslaat og
sat kniven paa strupen ved en generalstreik.
235
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
