Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hans E. Kinck: Dramatikeren fra Firenze. III. La cena delle beffe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dramatikeren fra Firenze.
neriske indfald; han søker langt tilbake, det er trods alt visse
lig Dante seiv med sin Divina comoedia, som her gaar igjen.
Jeg nævner her med det samme et par andre ting av ham
fra de sidste aar; det er dramaer. Først er dei La Gorgona,
som fik sin premiere i Italien 1913; men da hadde det alle
rede gaat paa teatret i Triest, hvor det giorde stor lykke
muligens av uvedkommende, nationalistiske grunde. Det er
et trægt og noget uklart melodrama paa tre akter, med en
fjerde som epilog; flyter ut i patriotisk lyrik. Motivet er
skåa ret ut av Pisa’s og Firenze’s historiske kappestrid og
kamp, den dramatiske bakgrund er de to rivalers hemmelige
had. Alle Pisa’s haardføre mænd er stukket tilhavs for at
verge sin fædreneby mot fienden, og en kvinde Gorgona
er valgt til at bevare den hellige ild, mens de er ute, som
en art vestalinde og symbol paa kvindernes troskap i
krigernes fråvær. Rundt byen staar imidlertid florentiner
hæren landkrabberne og dengang Pisa’s allierte, som
høitidelig har paatat sig at verge kvinderne. Men floren
tinerhøvdingens søn vil hevne sig paa Pisa, fordi han er forbi
gaat ved valget av fører for flaaten; han kaster sine øine paa
Gorgona, utser hende til offer, trænger sig trods farens dyre
ed ind i byen og kysser hende. Her er det stykkets ugreihet
ligger: han baade elsker og elsker ikke! Kjærlighet er blodets
røst, men samtidig hevn. Jeg skal ikke gaa nærmere ind
paa motivet. Det synes at smake litt av d’Annunzio, om det
end ikke havner i hans sensualistiske orgier iLa nave. Og
man har hævdet at paa scenen gled dramaet helt ind i
uklarhet.
Saa er det Nozze dei Centauri (Kentaurernes bryllup), og
saa fireakts drama i bunden form, opført første gang april
1915 i Turin, en maaned senere i Rom. Det gjorde paa en
maate lykke; men det er vistnok forsigtigst om man her tar
med i betragtning den utenriks-politiske situation det var
jo dagene like før bruddet med Tyskland. Kentaurer er blot
et andet navn paa barbarer eller tyskere. Dette er altsaa
ogsaa et nationalistisk stykke, og er tydeligvis fra først ay
tænkt som intet mindre end et drama om de to racers sam
menstøt i Italien, om den latinske stammes geni skjønhets
kultus, gratie i dets ulægelige konflikt op giennem seklerne
med de fremmede og formløse fra nord. Motivet er ellers
251
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
