Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jakob Friis: Krisen i den norske arbeiderbevægelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jakob Friis.
Paa grundlag av denne indstilling föreslog da mindre
tallet følgende resolution, som fik landsmøtets flertal paa
sin side:
«Som et revolutionært klassekampparti kan socialdemokratiet ikke aner
kjende de besiddende klassers ret til økonomisk utbytning og undertrykkelse
av arbeiderklassen, seiv om denne utbytning og undertrykkelse støtter sig til
et flertal i folkerepræsentationen.
Det norske arbeiderparti maa derfor forbeholde sig retten til at anvende
revolutionær masseaktion i kampen for arbeiderklassens økonomiske frigjørelse.
Landsmøtet er imidlertid av den opfatning, at det norske arbeiderparti
som et politisk parti i første række bør virke for at samle arbeiderklassen til
arbeidet for gjennem valgene at erobre den politiske magt.
Men partiet kan ikke forholde sig likegyldig overfor den kamp som føres
av andre arbeiderorganisationer. Landsmøtet hilser derfor med glæde dan
nelsen av arbeider- og soldaterraad.
Landsmøtet vil derfor uttale sin tilslutning saavel til de dyrtidskrav som
er fremsat av arbeiderkonferansen som til de krav hovedorganisationerne har
opstillet, og opfordre partiets medlemmer til at støtte den dyrtidsaktion som
arbeiderne reiser gjennem sine organisationer.
Endvidere retter landsmøtet en indtrængende henstilling til landets
arbeiderbefolkning om at samles ved høstens stortingsvalg i en enig og mæg
tig anstrengelse for at slaa ned den borgerlige reaktion og erobre den
politiske magt.»
For denne uttalelse stemte 158 av landsmøtets deltagere,
mens 126 stemte mot.
Det var om dette forslag, at den hovedsagelige debat
stod paa landsmøtet. Da dens utfald var avgjort, faldt de
andre avgjørelser naturlig i traad med den. Tilslutningen til
Zimmerwaldbevægelsen blev vedtat med stort flertal. I militær
streikspørsmaalet blev derimot Tranmæls forslag om direkte
at uttale «sin tilslutning til det arbeide som paagaar for at
avskaffe militærvæsenet ved militær- eller vernepligtsstreik»
forkastet med 120 mot 115 stemmer, mens Scheflos forslag blev
vedtat mot bare ca. 45 stemmer. Det lød:
«Efter at landsorganisationens kongres har forkastet forslaget om militær
streik og efter at der er dannet egne foreninger for de vernepligtige, finder
landsmøtet at en samlet organisationsmæssig optræden i denne sak fra hoved
organisationernes side ikke længer foreligger.
Dog vil landsmøtet uttale at militærstreiken er fuldt overensstemmende
med de socialistiske principper. Arbeiderklassen kan derfor ikke fråskrive
sig retten til at benytte dette middel i kampen for sin frigjørelse.»
302
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
