Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A. C. Svarstad: Jødernes hevn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og lære. Ute blandt andre lærte de: «Væk med vaabnene,
saa slipper verden baade krig og militarisme.»
Den bitre erfaring jeg har av jødernes nedbrytende
indflydelse paa formens kunst, har bragt mig til at huske og
se i sammenhæng endel indtryk jeg har oplevet gjennem
tiden. Da jeg i mine ungdomsaar gjennemvandret
Nord-Tyskland, slog det mig at i herbergerne og paa andre steder
hang socialismens fædre Karl Marx og Lassalle paa den
ene væg og junkeren Bismarck og hærskarernes keiser paa
den anden — slik var jo ikke læren, det socialistiske
evangelium, kommen til os. Ja dette er rigtignok fem og tyve
aar siden; men en ven av mig som kom tilbake fra Berlin
ifjor, fortalte at folket, som til hverdags forbandet sine
autoriteter for den nød og jammer de hadde paaført dem, kunde
gaa lange veier paa sine av sult utmarvede ben for at nyde
og henrykkes ved synet av «Hans majestæt». Dette er et
enkelt av de mange træk. Grundfølelsen i folket er den
samme.
Jeg var i Belgien i 1906. Jeg saa litt av processen som
gik forut for 1914. Jeg saa ikke meget av det naturligvis
— fremmed som jeg var — men nok til at jeg gjennem min
tidligere erfaring og mit instinkt kunde skjelne processens
utspring og dens maal. Preusserne hadde forlagt endel av
de socialistiske centralkontorer til Brüssel. Hvormange tyskere
og tyske jøder som derved mere direkte fik indflydelse i
landet, vet jeg ikke. Det belgiske blad «Le Soir» (som ogsaa
kaldtes kong Leopolds blad) hadde næsten daglig artikler
med det formaal at vække nationalfølelsen til forsvar for
Belgiens ukrænkelighet. Frygten for en tysk invasion var
allerede dengang i mange kredse meget stor. Bladet bragte
daglig mere og mindre aabenbare uttalelser fra tyske militære,
forretningsmænd og skribenter, som klart viste at Tyskland
vilde utvidelse paa Belgiens bekostning. Det socialistiske blad
paa det blekrøde papir «Voix de Peuple» hatet «Le Soir» som
intet andet blad. Det svarte paa «Le Soir»s forsvarsartikler
med at fortælle skandalhistorier om Leopold II. Av
saadanne historier fandtes vist adskillige baade egte og uegte,
det var letvint brukelig publikumsstof; men bare én av
disse historier vilde været nok til at bladet var blit
inddrat og redaktøren sat i strafarbeide paa livstid, om bladet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
