Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Albert Dresdner: Tyskland og Norden - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tyskland og Norden.
Redernes beregninger holdt rigtignok stik : de tjente væl
dige summer. Men denne fortjeneste kom bare en snæver
kreds til gode. I politisk henseende fik hele landet betale,
og det fik betale dyrt ogsaa alt i slutningen av 1914 satte
englænderne Norge under kontrol, og denne kontrol blev
senere utviklet og skjærpet til det yderste. Seiv i meget en
gelskvenlige kredse tok de engelske sympatier til at minke,
da man i praksis og paa nært hold fik lære at kjende den
engelske politik, om hvilken det hittil har været et dogme
at den var storsindet og liberal ; og oppositionen vokste ; med
stigende forbitrelse følte dette selvbevisste folk, at det ikke
længer var herre i sit eget hus, og seiv i pressen som over
for England altid har anslaat en forsagt tone blev kritik
ken over regjeringens utenrikspolitik stadig skarpere. Men
hvor uheldig denne hadde været, blev først helt klart, da
Tyskland erklærte den uindskrænkede u-baatkrig. Den mulig
het at Tyskland raadet over et meget virksomt sjøkrigsvaa
ben og herigjennem kunde ramme Englands herredømme
til sjøs paa den føleligste maate, ja endog giøre det noksaa
tvilsomt denne mulighet hadde man aldrig for alvor regnet
med. Men hvad skedde? At den norske handelsflaate for
største delen stod i ententens tieneste, var en kjendsgierning.
Helst hadde man vel saa vidt mulig trukket den ut av denne
farlige fart det hadde ogsaa sikkert stemt bedst med de
nationale interesser. Men her stod igjen rederinteresserne iveien
og fremfor alt: man hadde i mellemtiden bundet sig saa
sterkt til England, at handlingsfriheten var saare indskræn
ket. Av samme grund stod man med tomme hænder over
for Tyskland, hadde intet at byde. Man følte tvertimot at
tyskernes stemning overfor Norge blev stadig kjøligere som
følge, dels av nordmændenes übetænksomme og nytteløse
vredesutbrudd, dels paa grund av visse uheldige diplomatiske
handlinger, fremforalt ved übaatforordningen, hvis tidspunkt
og virkning var meget siet beregnet. Altsaa stod det ikke
til at hindre at den norske handelsflaate, som for største
delen stod i ententens tjeneste, blev følelig rammet av übaat
krigen. Norges tap av skibe steg fra dag til dag, og des
værre gik ogsaa menneskeliv til spilde. Det er psykologisk for
staaelig at disse tap vakte forbitrelse og forfærdelse i Norge;
men det skyldes en tankefeil, nåar ansvaret for disse ulykker
331
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
