Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Albert Dresdner: Tyskland og Norden - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Albert Dresdner.
lægges paa Tyskland. Ved tilsagnet om at late aapen en fri
færdselsvei hadde Tyskland paa sin side muliggjort landets
tilførsler; hvis nu «de smaa nationers vel» virkelig hadde
ligget England paa hjerte, hadde det bare trængt at vise en
lignende imøtekommenhet og dermed hadde Norges stil
ling været sikret. Isteden herfor gjorde engelskmændene
landets forsyning avhængig av pligtreiser, de tvang dets flaate
til at tjene ententen og drev dets skibe og sjøfolk ut i fare
og død. Denne side av saken vil man for tiden ikke se i
Norge; men man kan da ikke med rimelighet vente og for
lange mer hensynsfuldhet av Tyskland end av England.
Men seiv om stemningen i Norge for tiden er uretfærdig
mot os, og seiv om de oprørte følelser en gang i mellem ytrer
sig i former, som grænser ind paa det usømmelige, vil man
i Tyskland ved bedømmelsen av denne sak dog ta i betragt
ning at det norske folk, som paa mange maater er blit haardt
rammet av krigen, lever under den trykkende og pinlige
følelse av at det er kommet ind i en blindgate. Der er noget
tragisk ved, at dette folk, som bortset fra alle sympatier og
antipatier, utvilsomt for den alt overveiende dels vedkom
mende har hat den redeligste vilje til at være nøitralt, at
dette folk nu ser sig hensat i en daarlig og ydmygende stil
ling, saa det nu snaut kan ta et eneste skridt uten at støte
en av parterne eller dem begge. Norge hører som Belgien,
Holland og Schweiz til de lande som under visse europæiske
krigskombinationer uvægerlig vil faa sin del av krigens byrde
at bære. Det er en skjæbne, maaske en ulykkelig skjæbne,
men i ethvert fald noget man maa regne med, noget man
maa indrette sin politik efter. Store kredse av den norske
intelligens har for længe siden med dyp sorg set den vei
landets politiske utvikling har tat. Men alt arbeide for at
lede denne ind i anden retning har støtt paa en uoverstigelig
hindring: den doktrinarisme som behersker landet. Freds
præket har gjort nordmændenes ører døve for virkelighetens
tale. De forveksler ideale ønsker og forhaabninger med den
europæiske politiks realiteter det Per Gyntske i folke
karakteren. De saa ikke, vilde eller kunde ikke se at den
fare som truet landets frihet og selvstændighet, kom fra vest
hvad den skarpsindige jurist og filosof dr. Herman H.
Aall har redegjort for og hvad krigen uimotsigelig har be-
332
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
