Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Wilhelm Keilhau: Politikere. VII. Carl Berner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
POLITIKERE.
VII.
CARL BERNER.
For de fleste av dem som vokset op her i Norge i sidste
halvdel av forrige aarhundred var politikken paa en
ganske inderlig maate blit en del av deres liv. Før eller
senere blev de grepet av den. Partierne stod saa skarpt mot
hverandre, kampen hadde bredt sig slik utover alle omraa
der at det ikke var til aa undgaa. Enhver blev nødt til aa
vælge den ene eller den anden side. Og der gik lidenskap
i valget. Partiets fremgang eller tilbakegang blev en person
lig glæde eller sorg.
Med noget som ligner overbærende forbauselse har der
for de ældre set paa den næsten fuldstændige likegyldighet
som hele vor nye ungdom baade paa bygderne og i byerne
viser unionstiden og dens hændelser. Og der ligger sikkert
megen uuttalt bitterhet i deres holdning overfor de unge.
Til en viss grad kan naturligvis verdenskrigen gi en for
klaring paa forholdet. Begivenheterne demte har saa store
dimensioner at de stiller vore hjemlige fuldstændig i skyggen.
Men dette er ikke hele aarsaken. Likegyldigheten for
onionskampen begyndte før krigen brøt ut.
Jeg tror en av grundene er den juridiske tilspidsing
politikken fik hos os i den sidste halvdel av det nittende
aarhundred. Grundlovsfortolkninger og riksaktsutlægninger,
dagsordener og indstillinger fra konstitutionskomitéen er alt
sammen ting som for eftertidens øine let faar støv over sig.
Og nåar det ikke længer har praktisk interesse aa bli begei
-24 Samtiden 1918.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
