Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Wilhelm Keilhau: Politikere. VII. Carl Berner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
oa a Wilhelm Keilhau.
Erik Vullum. Og den tok op den nationale frihetstanke paa
en tid da bøndernes høvding begyndte aa lute over mot den
gruppe som aapent arbeidet for «amalgamationen» med Sverige.
Carl Berner tok ivrig del i alt dette liv. Det tok meget
av hans tid og kanske eggen av hans kræfter. Ved siden av
maatte han arbeide som lærer for aa skaffe sig penger til
aa studere. Derfor gik det ikke fort med læsningen. Han
hadde ogsaa vanskelig for aa ’bli helt færdig med noget. Han
maatte stadig rette paa og pusle ved sine arbeider. Sandt
aa si var han vel ogsaa en smule doven. Den egte student fra
dengang hadde mange fortræffelige egenskaper. Men noget flids
mønster var han ikke. Han led ikke av den nervøse hast
for aa komme gjennem sit pensum som de haardere leve
kaar i vore dager simpelthen tvinger ind paa de fleste av de
studerende. Hvad Berner angik da naadde han ialfald ikke
frem til embedseksamen. Og til trods for sine ypperlige
matematiske evner og sine utvilsomme anlæg for det tekniske
kom han ikke til aa yde noget i sit fag. Han gik over i ad
ministrationen, hvor han kom til aa indta betydningsfulde
stillinger.
Som mange begavede, men ikke nétop flittige naturer,
synes Berner ikke aa ha hat særlig let for aa præstere meget
med sin pen. Skulde han behandle en sak skriftlig, gik det
ofte utrolig sendrægtig. Og hans stil blev da undertiden snirklet
og departemental. Hans uvilje mot aa levere noget skrevent fra
sig gik saa vidt, at det efter et ondskapsfuldt frasagn den
gang han var departementschef ikke sjelden var vanskelig aa
opnaa hans underskrift paa de mest presserende ekspeditioner.
Hadde hans virke faldt i stenografernes, diktafonernes og
skrivemaskinernes tid, vilde han sikkert blit en meget raskere
og dygtigere administrator.
Han var nemlig utpræget mundtlig. Saa snart han grep
ordet, blev han knap, klar og koncis. Det var en fornøielse
aa ha seiv en kort samtale med ham. Alt hvad han sa, var
greit og pointert. Hans sætninger var aldrig en samling til
fældige ord som løp avsted paa egen haand. De gav altid
uttryk for en sikkert gjennemført tankegang.
Tydeligst kom dette frem nåar han stod paa talerstolen. Hver
bemerkning faldt da vel overveiet og fortrinlig beregnet. Norge
har aldrig hat en #mindre skiødesløs taler end Carl Berner.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
