Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Wilhelm Keilhau: Politikere. VII. Carl Berner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Wilhelm Keilhau.
næsten svak. Men likesaa korrekt som hans taler var tænkt,
likesaa velberegnet blev de fremført. Han brukte sine stem
memidler med likesaa stor dygtighet som han føiet sine sæt
ninger sammen.
Carl Berners egenskaper gjorde ham til en utpræget re
præsentativ skikkelse. Han blev mellem de fremste av lederne,
ikke fordi han hadde de idéer som rak længst eller den
herskerevne som bøiet de andre viljer ind under sig, men
fordi han som ingen anden forstod aa finde den fuldgyldige
og taktfulde form for det situationen krævet. Det hang sik
kert sammen med det matematiske ved hans evner. ’ For det er
et træk ved den egentlig matematiske begavelse at den næsten
instinktivt kan finde det mest dækkende symbol for den tan
kegang som skal formes ut. Carl Berner forstod ogsaa som
faa aa beregne virkningerne av sine ord.
Han hadde i det hele tat en utpræget sans for aarsaks
sammenhæng. Derfor blev det ogsaa lettere for ham end for
mange andre aa finde en forsigtig form for et uforsigtig
forslag. Han fik anledning til aa lægge det for dagen i de
mange vanskelige og vigtige situationer under utviklingen av
unionskonflikten, hvor han var ordfører for sit parti i Stortinget
og ofte den som stilte møtets voteringstema. I det norske venstres
historie markerer de Bernerske dagsordener vigtige avsnit.
Hvis Berner seiv hadde villet det, hadde sikkert et av
hans seirende forslag kunnet føre ham frem til stillingen som
Norges statsminister. Flere gånger var der ogsaa tale om
ham. Men Berner følte sig neppe særlig skikket for dette
hverv. Han foretrak præsidentstolen i Stortinget, hvor hans
evne til mundtlig ledelse og kortfattet veltalenhet stadig kunde
feire triumfer.
Det blev da ogsaa ham som i 1905 repræsenterte
nationalförsamlingen og talte paa dens vegne i de stol
teste øieblik det norske Storting endnu har hat. Det parti
han tilhørte hadde ikke flertal dengang. Og da aaret gik ind,
hadde han ikke den første plass i præsidentskapet. Men den
vanskelige stilling krævet en mand med sjeldne egenskaper
paa dirigentplassen, en vaaken intelligens, en samtidig var
som og bestemt herre. Og da det gjaldt, blev Berner stadig
gjenvalgt. Enhver følte at han var den rette. Og neppe
nogen var misfornøiet med den maate han løste opgaven paa.
346
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
