Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - C. J. Hambro: Kanadas digter (Robert Service) - Guldgraverens hjerte - Rullesten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
RULLESTEN.
Kanadas digter.
Og nåar vi [har kjæmpet kampen ut, det slunkne ulv-land
og jeg
og blødd til sneen er luende rød som efter en ulveskrei,
jeg lægger mig stilt som en slunken ulv paa sidste søvnens
Mangen mand kan aldrig klaffes rigtig ind,
han kan ikke trives i fred.
Hos venner og slegt såar han sorger i sind;
drøm om daad drager, jager ham avsted.
Og han vandrer over vidde, han farer over flod
han maa klatre til bergenes kam.
Han bærer en zigøinerarv i drifter og i blod,
og hvile findes ingensteds for ham.
Gik en slik mand hent, kom han længer end langt.
Han er sterk og tapper og tro.
Men han higer mot nyt, han maa friste saamangt;
han blir træt av de ting som mener ro.
Og han sier: «Om jeg først fandt mit egentlige kald,
saa min indsats fik noget at bety!»
Han skifter sind og skal, han skal ikke, og han skak
og saa blir det bare mistak paany.
Han farer ut fra maalet i et rykk av fart og futt,
men glemmer paa sin straalende færd:
Skal man vinde i den livslange løipe tilslut,
er det slitet jevnt slit som har værd.
Og han glemmer at nu ebber hans aar og energi,
at hans ungdom og kraft er ikke mer. J
Og saa staar han der en dag med et er forbi,
og et sandhetslys gaar op, og han ser:
375
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
