Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Richard Eriksen: Filosofiens stilling og opgave i nutiden - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Filosofiens stilling og opgave i nutiden.
alt, hvad der er individuelt, personlig eller typisk-specielt,
ikke mindst hos dem seiv.
Vi er vant til av enhver filosofisk undersøkelse at kræve
strengt upersonlig forutsætningsløshet, og vi har derfor kanske
vanskelig for at tænke os, at filosofien kan ha sin oprindelse
i en bestemt følelse eller stemning. Trænede fagfilosofer blir
straks mistænkelige, saasnart de merker, at et filosofisk sy
stem har en stemningspsykologisk oprindelse. De avviser
og det med rette enhver utpræget stemningsfilosofi. Men
man bør dog vogte sig for i denne henseende at være altfor
yderliggaaende. Ti likesaa forkastelig som det vilde være at
giøre en fforbigaaende, mere eller mindre tilfældig betinget
stemning til et filosofisk utgangspunkt, likesaa sikkert er det
at filosofien er betinget av en viss grundstemning i den
menneskelige natur. Absolut stemningsløshet förekommer
overhodet ikke. Hvor der er interesse, der er ogsaa sjælen
stemt i en viss toneart. Ogsaa erkjendelse, seiv om den er
aldrig saa abstrakt, er et eftertragtet gode, hvis mangel eller
opnaaelse kjendetegnes ved bestemte følelser i menneske
sjælen. Vi kan derfor være sikker paa, at ogsaa den filoso
fiske erkjendelsesproces har sin rot i en viss stemning.
Hvad er det nu for en stemning, hvorav filosofien ut
springer? Vi har et klassisk svar paa dette spørsmaal. Saa
vel Platon som Aristoteles betegner den spørgende undren
som den for filosofien eiendommelige aandsimpuls. Vi vet, at
denne stemning kan være særlig livlig i barnealderen, og at
den ofte er den hovedsagelige kilde til det barnlige gemyts
charme. De evindelige spørsmaal fra barnets læber: «Hvad
er dette?» eller «hvorfor sker dette?» viser, at den teoretiske
erkjendelsesimpuls kan utvikle sig uavhængig av impulsen
til praktisk virksomhet, og at den ikke trænger nogen prak
tisk spore. Munchs billede i vort Universitets festsal av
«alma mater» med de forskende barn omkring sig gir et
godt uttryk for dette. Men ogsaa senere hen i livet, nåar
den praktiske virksomhet kanske beslaglægger alle ens kræf
ter, ytrer den spørgende undren sig, nåar sindet gripes av
de store tilværelsesspørsmaal, eller nye problemer gaar op
for tanken.
Naturligvis gives der en stor majoritet av sløve sjæle, som
falder isøvn over sine skolekundskaper eller er tilfreds med
385
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
