Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Richard Eriksen: Filosofiens stilling og opgave i nutiden - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Richard Eriksen.
bar plet paa fysiologiens grænseomraade og grundla psyko
fy si k k en. Ti her kunde filosoferne arbeide i ly av den erfa
ringsvidenskabelige metodes sterke beskyttelse. De kunde
eksperimentere, maale, tælle og regne, akkurat som de høit
ansete naturvidenskapsmænd. Og Wilh.W u n d t fortsatte paa
samme vei, idet han grundla eksperimentalpsykologien, som
har gjennemgaat en enorm utvikling. En av dens mest
fremtrædende repræsentanter professor Meumann erklærer
endog, at det ikke længer er mulig i like grad at være fag
mand i alle de discipliner, som psykologien nu omfatter, og
at der paa psykologiens anvendelsesomraader allerede er
indtraadt en vidtgaaende arbeidsdeling. Psykologiens fuld
stændige løsrivelse fra filosofien staar derfor nu paa dagsordenen.
Siden aarhundredskiftet er det imidlertid blit meget
almindelig at tale om filosofiens gjenopvaaknen. Filosofien
hæver atter hodet og gir sig paany ikast med opgaver av
mere almenvidenskabelig art. Ikke nok med, at der er op
staat fremragende filosofiske tænkere James, Bergson, Hus
serl, Rickert m. fl., som har vakt betydelig opmerksomhet
saavel i som utenfor den videnskabelige verden; men tran
gen til at filosofere har ogsaa grepet flere av specialvidenska
pernes mest fremragende repræsentanter. Mens fagfilosoferne
avholdt sig fra alle høitflyvende spekulationer, har videnskaps
mænd i andre fag specielt naturvidenskapsmænd i ly
av sin specialvidenskaps anseelse kunnet drive det temmelig
vidt i spekulativ henseende. Man tænke f. eks. paa Haeckel
og ostw a 1 d. Wun d t gjør opmerksom paa, at vor tids meta
fysik er mere fremtrædende i specialvidenskaperne end blandt
filosofer av fag. De enkelte specialvidenskaper rummerjo nemlig
almene problemer, f. eks. relativitetsprincippet, livsproblemet,
arvelighetsproblemet, straffeprincippet o. s. v. og disse dri
ver fysikere, teologer og jurister ind paa filosofiens omraade.
Ogsaa specialvidenskapernes dyrkere kan jo tilhøre den filo
sofiske mennesketype og vise tilbøielighet til at behandle sin
videnskaps problemer under en filosofisk synsvinkel. En fag
filosof kan lære meget av den maate, hvorpaa de mere almene
problemer inden specialvidenskaperne behandles, men han vil
som oftest finde, at filosofiske undersøkelser av specialviden
skapsmænd lider under mangel paa kjendskap til de filosofiske
specielt erkjendelsesteoretiske problemer og deres stilling.
394
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
