Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Richard Eriksen: Filosofiens stilling og opgave i nutiden - IV - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Filosofiens stilling og opgave i nutiden.
ledes er det godt for samfundet at ha kraftige maskiner og
hurtige kommunikationer. Men legemet skal tjene sjæls- og
aandslivet, og kulturens sjæl er de etiske idealer.
Den tid er forlængst forbi, da man vilde gjøre kampen
for tilværelsen eller den übundne konkurranse til samfunds
princip. Vi kræver nu samfundet ordnet efter etiske prin
eipper, og disse krav vil kun stige i kraft, nåar den nuvæ
rende verdenskatastrofe har raset ut. I det hele er tiden
fuld av etiske impulser, som vil frem. Man flokker sig om
det ene social-etiske formaal efter det andet, heiser fanerne
og svinger huerne, idet man forkynder stiftelsen av forbund
til befordring av dette eller bekjæmpelse av hint. Avholds
bevægelsen er et godt eksempel paa, hvorledes et etisk for
maal kræver omlægning av en hel produktionsteknik. Og
mange formaal av denne art ildner tusener av talere, hvis
ord vækker ekko i millioner av hjerter, og sætter hundre
tusener av penne i bevægelse. Alle disse social-etiske impul
ser i tiden roper efter filosofisk avklaring, efter filosofisk selv
besindelse. De maa til syvende og sidst søke sin rygstød i
den almene etik. Og etikken peker igien ut over sig seiv til
metafysik og religion. Ti den etiske samvittighet med sit
<du bør», d. v. s. med krav, som peker op over det, som er,
staar der som et mysterium, en evig motsigelse mot den
mekaniske nødvendighet og alle verdensforklaringer, for hvilke
den mekaniske nødvendighet er det eneste förklaringsprincip.
Filosofien er for almenheten det mest nærliggende og
naturlige middel til at dyrke og utvikle de intellektuelle evner
og vedlikeholde en viss rapport med videnskapen. Special
videnskabelige undersøkelser maa som regel ligge almenheten
fjernere. Det er først, nåar disse undersøkelser berører et
mere ålment problem, som har betydning for hele vor livs
og verdensanskuelse, at de kan giøre regning paa en naturlig
interesse hos almenheten. Av denne grund kunde i sin tid
darwinismen vække en levende diskussion, likesom der jo i
den senere tid har gjort sig adskillig interesse gjældende for
psykologiske undersøkelser av spørsmaalet om sjælens selv
stændighet i forhold til legemet. Skal den dannede almen-
397
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
