Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Richard Eriksen: Filosofiens stilling og opgave i nutiden - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Filosofiens stilling og opgave i nutiden.
pulser lide derved. Ti tænkning og kunst, specielt digtning,
virker gjensidig stimulerende paa hinanden. Ihvertfald er
det for en fin og lødig kunst et behov at bli forståat og fol
ket av en fin intelligens. Det er ikke nogen tilfældighet, at
tænkning og digtning saa ofte har blomstret samtidig. Græ
kenland blev foregangsland for vesten ikke bare i kunst, men
ogsaa i filosofi. Og de største digtere og tænkere i Tyskland
var samtidige. Skjønliteratur og kunst kan ganske vist ut
vikle og forfine følelseslivet, fantasien og forestillingsevnen.
Men hvis ikke de intellektuelle evner samtidig anspores og
utvikles, har der let for at utvikle sig en art æsteticisme, som
ikke hæver sig stort over øieblikkets stemninger og indtryk.
Der gives æsteter, som flygter for al tænkning eller endog hater
den, fordi den forlanger, at man skal underlægge sig de umid
delbare følelser og indtryk ved en intellektuel forstaaelse og
bedømmeise. De viker stadig unda for tænkningens kamp
med oplevelsen eller med den givne sanselig-anskuelige
forestilling. Ti de ønsker siet ikke at trænge ind bak det
sanselig givne, at gienncmskue eller betvinge det. Hvad de
vil er snarere at suge sig fast til øieblikkets sansefænomen
eller stemning, omtrent som spædbarnet suger sig fast til
moderbrystet. Naar de slipper det givne, sker det ikke for
at stige op til ikke-sanselige tanker, dypere idéer eller intu
itioner, men kun for at hengi sig til et andet indtryk, som
kanske er mere fængslende. Ti det er dem ikke om at gjøre
at beherske, men at rives med. De søker ikke at indordne
hele rækken av indtryk eller følelser i et meningsfyldt hele.
Hvad der besjæler dem er snarere et forlangende om, at
hvert øieblik maa bli saa mættet med skjønnet som mulig,
saa fængslende og betagende som mulig. De begjærer kun
æstetisk fuldendte forestillinger, broget farvede flater og facetter
omtrent som en, der sitter foran et kaleidoskop. Man kan
si, at en slik æstet foretrækker øiet fremfor hjernen, at han
indsnævrer øiets forbindelse med hjernen til den mindst mu
lige, eller at han gjør hjernen til øiets tjener, tænkningen til
sansningens opvarter. Kinematografen, denne det sanselige
forestillingslivs apoteose, er egentlig en konsekvent utløper av
denne tendens i dens mindst forfinede form. I en mere forfinet
form gjør den sig gjældende som naturalisme og impression
isme, det vil si i hengivelsen til det sanselig oplevede Og
399
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
