Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Richard Eriksen: Filosofiens stilling og opgave i nutiden - V - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Richard Eriksen.
givne, slik som det umiddelbart frembyr sig uten tolkning
eller belysning ved begrepernes, idéernes eller idealernes
lyskraft. En kunst som ikke længer finder nogen inspiration
i filosofi eller religion vil let miste dybde, inderlighet eller
store perspektiver.
Mot en slik ensidig eller utartet æsteticisme er filosofi
eller filosofiske interesser skikket til at danne en heldig mot
vegt. Dermed vil jeg naturligvis ikke ha sagt, at intellek
tualismen ikke kan bli likesaa ensidig som æsteticismen.
En ensidig intellektualisme er likesaa uheldig som en sanse
lig æsteticisme, fordi den har en tendens til at fjerne sig fra
selve livet. Tænkningen er kun sterk, saa længe den føler
sig som tolk for noget, som virkelig lever og pulserer. Men
livet forlanger denne tænkningens tolkning, fordi det vil bli
seende, og uten tænkning er livet blindt. Den blotte sans
ning f. eks. gir ingen viden. Det er først giennem tænknin
gens tolkning av sanseindtrykkene, at viden opstaar. Paa
lignende maate er instinkterne i menneskenaturen, de under
bevisste sjælelige drivkræfter i den enkelte og samfundet, blinde,
saalænge de ikke belyses av tænkningen. Derved at det
umiddelbare liv blir gienstand for tænkningens tolkning, un
dergaar det en gjennemlysning, en lutring og avklaring. Det
vinder selvforstaaelse og derved selvsikkerhet. Det er denne
livets eller livsimpulsernes avklaring ejennem tænkningen,
som ikke maa undervurderes.
Det er sandt, at filosofernes forkjærlighet for de ab
strakte begreper let kan drive dem ind i en livsfremmed in
tellektualisme, som ikke blir stort mere end hjernespind.
Der kan let hos filosoferne utvikle sig en tendens til at løs
gjøre de abstrakte begreper fra deres rot i livet og erfaringen.
Og det er ikke underlig, at man frastøtes av en filosofi, som
nærmest har karakteren av en sport med begreper. Der gives
filosofer, som haandterer begreper omtrent som en jonglør,
som behændig kaster med kniver, saaledes at én stadig er i
luften, eller som en linedanser, som i svimlende høide bal
lanserer paa de tyndeste tanketraader. Endnu mere træffende
er det maaske at sammenligne en slik ensidig begrepsdia-
400
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
