Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. M. Goldschmidt: Mellem to tidsaldre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mellem to tidsaldre.
Ogsaa forholdet til raastoffenes økonomi er omtrent det
samme gjennem hele dette tidsrum av de tunge metallers
tidsalder. I gamle dage behøvde man ikke at nære bekym
ringer med hensyn til raastoffenes tilstrækkelighet for det
menneskelige behov. Den aarlige tilvirkning av metaller var
liten og temmelig konstant. Hadde man tømt en förekomst
av raastoffer, vel saa fandtes der andre, som kunde træde
isteden, og man kunde være sikker paa, at der fandtes raa
stoffer nok for hele det menneskelige behov.
Betydelige fluktuationer fandtes kun med hensyn til de
ædle metaller guld og sølv, ved hvilke transportomkostnin
gerne ikke spiller nogen væsentlig rolle, saaledes at opdagelse
av förekomster i oversjøiske lande kunde bli av en væsentlig
betydning for guldets og sølvets økonomiske historie.
Denne tilstand, at raastofutnyttelsen holdt sig indenfor
snævre rammer, som saavidt dækket det nødvendigste behov
ved en i materiel henseende stagnerende eller rettere sagt
stabil kultur, varte til henimot midten av det nittende aar
hundrede. Men ifrå dette tidspunkt møter vi en gjennem
gripende forandring i menneskets forhold til raastoffene. Paa
nærsagt alle omraader sætter der ind en øket produktion og
et øket forbruk.
Vore kurver viser dette for endel vigtige metallers og
andre raastoffers vedkommende. Vi ser den pludselige og
stadig økende produktionsstigning for jern, for kobber og tin,
vi ser at samme økning ogsaa gjælder for ikke-metalliske
raastoffer, saasom de tre vigtigste agrikulturraastoffer, salpeter,
fosfat, kalisalter. Ogsaa for kullet gjælder samme lov. Og
omtrent samme økning ser vi ogsaa hos det metal, som er
vort betalingsmiddel, vor værdimaaler, nemlig guldet. Öknin
gens aarsak er blandt andet transportmidlernes forbedring,
som muliggjorde utnyttelse av förekomster, som ligger fjernt
fra forbruksstederne.
Og det store spørsmaal er nu: vil de raastofforekomster,
som er grundlaget for nutidens kulturliv, kunne taale en
slik beskatning, eller trækker vi paa en kapital, som er uer
stattelig? Er kanske den retningsforandring, som produk
tionskurverne viser omkring 1850, begyndeisen til enden, be
gyndelsen til avslutningen av den kulturperiode, som vore
forfædre har levet i?
407
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
