Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. M. Goldschmidt: Mellem to tidsaldre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
V. M. Goldschmidt.
Derfor er i de senere aar, allerede en god stund før
krigen, det spørsmaal blit aktuelt: Hvor store ressourser har
vi av de raastotfer, som vort kulturliv er basert paa; kan vi
med god samvittighet fortsætte, som vi har gjort siden 1850,
eller maa vi rationere? Allerede at saadanne spørsmaal
kunde opstilles og drøftes indgaaende av de mest sakkyndige
eksperter, er et symptom, at verdens raastoftilganger ikke er
übegrænsede.
Vi kan naturligvis ikke for alle raastotfer under ett be
svare spørsmaalet om de fremtidige ressourser. For de for
skjellige raastotfer stiller saken sig meget forskjellig. Enkelte
raastofFer vil sandsynligvis om forholdsvis kort tid være for
brukt, specielt synes dette at gjælde for tin og platina. Like
ledes gir fosfatet, det kanske vigtigste landbruksraastof, ad
skillig grund til bekymring, idet man om nogen menneske
aldre vil være henvist til at hente raastoffet fra ugunstig be
liggende, tildels fattige förekomster, noget som naturligvis i
høi grad vil fordyre alle fosfatprodukter. Ogsaa for jernets
vedkommende er utsigterne ikke helt lyse, saaledes antar
mange, at de bedste jernforekomster, som den nuværende
produktion er basert paa, vil være tømt inden hundrede
aar, men her aapner sig andre muligheter. Paa den anden
side er verdens stenkultilganger vistnok tilstrækkelige for tlere
hundrede aars forbruk. At förekomsterne av Chilisalpeter
ikke er uuttømmelige, er almindelig bekjendt, men paa dette
omraade vil der vel aldrig indtræffe nogen nødstilstand, takket
være de opfindelser, som muliggjør utnyttelsen av luftens
kvælstof til gjødningsøiemed.
Forøvrig vilde en grundig drøftelse av fremtidsutsigterne
for de forskjellige raastoffers vedkommende kræve en lang
föredragsserie for hvert enkelt stof.
Imidlertid kan vi, uten at fortape os i detaljer, utlede
nogen hovedresultater av vore grafiske fremstillinger.
Betragter vi de stigende kurver i anden halvdel av
nittende aarhundrede, og indtil tiden før krigen, finder vi, at
produktionen for hvert enkelt raastof er blit fordobiet i løpet
av meget korte perioder, som til at begynde med kunde sættes
til tyve aar, men som siden stadig blev kortere, noget, som
man allerede tidlig blev opmerksom paa.
Tænker vi os nu samme geometriske progression fortsat
408
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
