Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Edv. Bull: Karl Marx. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Edv. Bull.
økonomer av fag erklærte for helt forfeilet og uviden
skabelig.
Først nu under verdenskrigen, efteråt det har vist sig at
utviklingen übønhørlig driver verden ind i socialistiske sam
fundsformer, og efteråt socialdemokratiets magt i alle land
er blit aabenbar, trods dets avrnagt overfor verdenskrigen,
først nu er der i det borgerlige samfund vaaknet en trang til
at kjende den mand som først saa og begrundet hvorfor
kapitalismen übønhørlig maatte føre til socialisme, og som
er hele det moderne socialdemokratis aandelige ophav, og
først nu forsøker man ogsaa utenfor socialdemokratiet at
forståa hans tanker, forklare dem historisk og ikke bare slaa
dem ihjel.
Karl Marx var jøde, og det fremhæves stadig væk som
en særlig foraglelig egenskap ved ham. Sikkert nok er det
ialfald at man ikke kommer forbi det særlig jødiske islæt
nåar man vil forståa hans væsens egenart. Men de jøder,
han minder om av karakter og temperament, det er ikke
nutidens jødiske bankierer eller journalister; det er det gamle
testamentes profeter, fyldt til randen av hellig vrede som
Jesaia, eller de skarpsindige, logiske, systembyggende rab
binere og filosofer. Sammenligner man ham med hans store
samtidige Bismarck som ogsaa har det vældige, übeherskede
temperament, virker Marx fremmedartet og u-europæisk; er
Bismarcks vælde i slegt med havet og stormen, virker Marx
i sine store utbrudd mere som torden og lyn.
Der er i hans temperament ikke litet som minder om
Henrik Ibsen den hensynsløse, moralske idealismen og
den urædde radikalismen i de store ting og en litt filistrøs
borgerlighet i dagliglivets bagateller det sidste trær natur
ligvis mindre frem hos den landflygtige og forfulgte Marx
end hos den dekorerte bourgeois Ibsen det braa skiftet
fra ungdom mens hidsige galskap til de senere åars bitterhet
og ro, trangen til at skjule sine hete følelser bak en fast og
iskold form. Men naturligvis skal en være forsigtig med at
føre paralellen for langt.
Karakteristisk for Marx’ stilling i den europæiske aands
historie er slegtskapet mellem hans tanke og andre av de
store nye ledetankerne som dukkerop ved den samme tid.
Tænk f. eks. paa Darwins idé om «kampen for tilværelsen»
434
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
