Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Edv. Bull: Karl Marx. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Karl Marx.
de aarene. Men dengang tok det sig virkelig ut som om en
ny dag skulde rinde op over junkernes og filistrenes land,
og med liv og lyst kastet Karl Marx sig ind i dagens poli
tiske kamp.
De aktuelle kravene var først og fremst agitationsfri
het, tale- og fremforalt trykkefrihet, og Marx’ første kamp
periode først som medarbeider, siden som redaktør av
«Rheinische Zeitung» i Köln fra 1841 til 1843 gjaldt netop
kampen mot censuren mer end noget andet.
I Rhinprovinsen fandtes det dengang som nu ved siden
av megen katolsk reaktion ogsaa mere virkelig frisind end i
nogen anden del av den preussiske stat, og Marx’ talentfulde
og drabelige kamp for borgerlig frihet fandt derfor her bedre
jordbund end tilfældet vilde ha været f. eks. i Berlin. Men
hvad der for eftertiden er av slørre interesse end at følge
denne kamp som ikke skiller sig merkbart ut fra saa megen
dygtig og modig journalistik i samtiden, er at Marx som re
daktør av Rheinische Zeitung for første gang kom i berøring
med socialismen.
Det man dengang kaldte socialisme, var ikke, som nu,
en massebevægelse. Det var lankeb}’gninger som var opført
av enkelte tænkere; først og fremst i Frankrike, i begyndeisen
av aarhundredet og som nu i 1840-aarene blev ombygget og
tilbygget av nye mænd. Fra Frankrike naadde de social
istiske tankerne over til Tyskland og først og fremst til Rhin
provinsen hvor der endnu sat igjen sterke rester av fransk
dannelse og franske interesser siden revolutions- og Napo
leonstiden.
Som journalist blev Marx naturligvis nødt til at befatte
sig mere med politiske og sociale spørsmaal end med filo
sofiske, og de socialistiske tankerne strøm mel sterkt ind paa
ham i Rhinlandets franskmættede luft. Bøker og samtaler
virket velsterkest; men samtidig tik han ogsaa som redaktør
av en stor avis leilighet til seiv at iagtta de sociale forhol
dene og faa indtryk av underklassens daarlige kaar.
sterkt virket alt dette paa ham at hans motstandere fandt
grund til at skjelde ham ut for kommunist; men seiv prote
sterte han rigtignok endnu mot denne benævnelsen. Han
hævder bare at kommunismen er en saa vigtig og alvorlig
439
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
