Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Edv. Bull: Karl Marx. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Karl Marx.
faa fat paa hele den store, eiendomsløse masse, det vil si,
man maatte drive politik, storstilet klassepolitik, ikke stænge
sig inde i sekter som hadde forpagtet den ene saliggjørende
sandhet.
Tanken om at drive proletarisk politik kommer imidler
tid ikke bare fra kritikken over den franske socialisme. Den
kommer ogsaa fra iagttagelsen av det franske samfund som
var saa forskjellig fra det tyske. Her er det ikke længer et
feudalsamfund med adel, kongedømme og avhængige bønder.
Her er et næsten moderne, industrialisert kapitalistsamfund
med et herskende bourgeoisi som har tat staten og dens or
ganer, fra kongen til nationalförsamlingen, i sin tjeneste, og
her er et talrikt, vaakent, klassebevisst proletariat. Vistnok
er det hele nyt endnu; store rester av gammel smaaborger
lig tankegang findes endnu levende baade i over- og under
klasse, og en sterk og nuansert mellemklasse lægger endnu
slør over klassemotsætningerne; men hovedtrækkene i den nye
samfundsbygning trær dog klart frem for en iagttager som
Marx. Her findes det virkelig et proletariat som det lar sig
gjøre at bygge socialistisk klassekamp paa.
I den første parisertiden ser vi da ogsaa de idéerne forme
sig som senere skulde bli de grundlæggende for Marx’ tankebyg
ning: socialisme, politisk klassebevægelse, økonomiske fakto
rer som de avgjørende i den historiske utvikling, og det er
ogsaa ganske tydelig hvilken rot disse idéerne er spiret av:
tysk Hegelsk filosofi og fransk socialisme, preussisk reaktio
nær politik og fransk bourgeoisivælde over proletariatet. Men
disse forskjellige idéerne laa endnu bare som en mekanisk
blanding i hans sind; først da Friedrich Engels tilførte
ham et nyt element, hentet fra engelsk samfundsliv, foregik
den kemiske blanding; av de mange elementer dannes et
helt nyt stof, Marxismen.
Det var i september 1844, Marx og Engels møttes i
Paris, den ene 26, den anden 24 aar gammel, og bekjendt
skapet mellem dem blev snart til et venskap som kom til at
vare livet ut og som for dem begge to blev den avgjørende
livsoplevelsen. Historien kjender neppe noget andet eksempel
paa et venskap saa frugtbart, saa betydningsfuldt for begge
to parter, saa personlig varmt, og paa et samarbeide saa jevn
byrdig og saa frit for personlig forfængelighet.
441
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
