Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Edv. Bull: Karl Marx. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Edv. Bull.
og først sent efter bekjendtskapet med Engels for
binder den med praktisk arbeiderbevægelse ; hvorledes de
altsaa, trods sit fælles utgangspunkt i Hegelsk filosofi, hadde
næsten motsatte forutsætninger at gaa ut fra. Alt før de
møttes, var imidlertid baade Marx’ og Engels’ idéer utviklet
saa langt, at de hadde meget let for at bli enige, og i deres
første meningsutvekslinger blir den möderne social
ismen til. Alle elementerne, fra Tyskland, Frankrike og
England, er nu tilstede; den kemiske proces som danner
det nye stof, begynder.
Den preussiske regjeringen følte sig imidlertid fremdeles
genert av Marx’ journalistiske virksomhet fra Paris av, og
fik den franske regjeringen til at utvise ham fra Frankrike
(1845). Han maatte gaa i ny landflygtighet, denne gang til
Brussel, og fra nu av blir de økonomiske vanskeligheterne
som stadig laa over ham, mer og mer pinefulde. Uten
Engels’ trofaste og uavladelige hjælp hadde han aldrig
kunnet greie at slaa sig gjennem med sin familie.
Ved siden av sorgen for det daglige brød er de tre
Brusseleraarene optat av et intenst studium for at fordype,
modne og begrunde den nye socialistiske erkjendelsen, og
særlig koncentrerer Marx’ studier sig i denne tid om «den
materialistiske historieopfatningen» den tanken at den
egentlige, drivende kraft i den historiske utviklingen er æn~
dringer i produktionsforholdene, og at alle andre foran
dringer, sociale, politiske, religiøse, bare er avledet av dem.
Men desuten begynder Marx og Engels nu ogsaa at
trække konsekvenserne av sin nye opfatning i praktisk politik.
Skulde socialismens giennemførelse bindes sammen med
proletariatets klassekamp, gialdt det at skape en massebe
vægelse. De hemmelige sammensvergelsers tid maatte være
forbi; det maatte være slut med alle disse mystiske, revolu
tionære planer som blev smidd av smaa fanatiske grupper,
slut med tanken paa at lage revolution ved et dristig og.
heldig kup, slut med alt det som hadde karakterisert 1820-
og 30-aarenes nationale og politiske revolutionsbevægelser.
Den lære som vil samle masserne og skape en massebe
vægelse maa træ offentlig frem; den kan ikke operere bak
lukte dører, i evig frygt for politiets spioner; den maa ved-
444
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
