Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Edv. Bull: Karl Marx. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det begynder med et billede:
Karl Man.
kjende sig sine maal og tilpasse sine midler efter de krav
som offentligheten stiller.
En slik bevægelse var det, Marx og Engels vilde skape.
De vilde vække det europæiske proletariat til klassebevissthet,
og dette sit maal la de frem baade for en liten kreds av
arbeidere i Brussel som de kom i berøring med, og i korre
spondanse med en hel del av de revolutionære ledere og
tænkere rundt om i Europa. Efterhvert faar ogsaa deres
navn en kunde næsten si deres firma god klang i den
revolutionære verden; man begynder at lytte efter hvad de
har at si.
Rundt omkring i Europa eksisterte det i 1840-aarene
kommunistiske klikker, og i de større byerne ogsaa virkelige
kommunistiske foreninger, med internationale förbindelser;
mest betydningsfuld var uten tvil den i London. De bygget
allesammen paa 1820- og 30-aarenes uklare og sværmeriske
idéer om kommunistiske idealsamfund og menneskenaturens
uendelige godhet; men rundt omkring begyndte det efter
hvert at spire frem stigende misnøie med slike «utopier»,
økende trang til at skape sig et nyt, mere praktisk og realistisk
grundlag, og et uttryk for denne trang var det, nåar kom
munistförbundet i London vendte sig til Marx og Engels og
bad dem forfatte et program for den kommunistiske bevæ
gelsen og reformere den efter sine idéer.
Resultatet av denne henvendeisen blev «Det kommuni
stiske manifest» som forelaa færdig i begyndeisen av 1848,
umiddelbart før februarirevolutionen det genialeste lille
agitationsskrift verdensliteraturen kjender. Det første utkastet
var gjort av Engels, men det er helt omarbeidet av Marx og
bærer med fuld ret begges navn paa titelbladet. Idéerne til
hører dem begge; men aanden, gløden, temperamentet er
langt mere Marx’ end Engels’. Den stemning som gaar
igjennem det og bærer det oppe i de store høider, er ikke
Engels’ varme, menneskelige følelse for menneskene; det er
Marx’ vældige, overmenneskelige lidenskap, i slegt med Jesaia,
Dante, Michelangelo.
«Et spøkelse gaar omkring i Europa kommunismens
spøkelse. Alle magier i det gamle Europa har forenet sig
om en hellig klapjagt paa dette spøkelset, paven og tsaren,
445
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
