Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arnold Ræstad: Den varige dyrtid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Arnold Ræstad.
vand. Det forholder sig ikke saa, at menneskene altid og
særskilt indretter sine handlinger efter det, de tror er økono
misk, lønner sig, eller at de netop undgaar det de vet ikke
kan bringe materiel fordel. Den nuværende krig er det
bedste bevis for det. Det er heller ikke saa, at man har
nøklen til et folks historie, bare man kjender et folks øko
nomiske livsforhold. Det kan være et vindu at kikke ind
gjennem, men det er ikke nogen nøkle. Det vil altid være
et forhold, en korrelation, som matemalikerne sier, mellem
økonomien og det andre; men hvad der er det primære og
hvad der er det sekundære, hvad der er aarsak og virkning,
det maa findes ut i hvert enkelt tilfælde. Men det er paa
den anden side en sandhet, som har faat sit mest prægnante
uttryk i Bergsons filosofi, at det naturlige menneske i sin
tænkning er blit slik det er gjennem forbindelsen med ma
terien, gjennem nødvendigheten fremforalt av at finde sig
tilrette i det materielle liv. Begreperne om tid og rum, om
aarsak og virkning, om dyd og udyd, om lov og ret, er blit
menneskene paatvunget av den ytre natur. Alt dette er
rettesnorer for menneskenes tanke; men den rake linje
brytes av selve livsprincippet, som gaar frem efter andre
kategorier. Den utadvendte tænkning opererer med kvanti
teter og sideordnede begreper, med størrelser, som kan holdes
ut fra hverandre; men livet seiv er bevægelse og enhet, aldrig
avbrutt og aldrig opløselig enhet. Materien og livet krydser
hverandre av den grund paa flere maater; og ett krydsnings
punkt, et av de aller vigtigste, ligger i selve den omstæn
dighet, at et forhold, en tilstand, varer. Varigheten er for
den utadvendte tænkning en egenskap, som saa at si er sig
seiv lik fra først til sidst; der gaar saa og saa mange maa
neder til næste solformørkelse. Men en tilstand i selve jeget,
en følelse, som varer, den forandrer efterhaanden karakter;
den blir, om den er enstonig, tilslut uutholdelig. En følelse
kan ikke være varig uten at opløse sig seiv og skifte indhold.
En tilstand er et, socialt set, om den er kortvarig; noget
helt andet, om den varer længe ved. Det gjælder ogsaa en
slik omfattende og vidtrækkende tilstand som dyrtiden.
Jeg skal ikke engang opholde mig ved den kortvarige
dyrtid. Det er et fænomen, som vore moderne samfund
448
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
