Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arnold Ræstad: Den varige dyrtid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Arnold Ræstad.
fingeren ned eller ikke. Og er man seiv paa arenaen, saa
ser man motstanderens, kapitalismens øine, men svært uklart
kapitalismens krop. Det vilde være en smal sak, med
logikens midler, at vise, at der ligger uklare og motstridende
forestillinger bak den fælles følelse, som gir sig uttryk i
kampropet: ned med kapitalismen. Og der er ikke noget
særskilt, noget merkelig i det. Det gjentar sig i al kamp, al
handling mest i den sociale. Det er ikke den klareste
tanke, som gir sig utslag i mest handling. Tvertom. Bøiet
ind mot sig seiv, sammenkrøpen det er i Bergsons billed
lige sprog den stilling, sjælen indtar, nåar den tænker klarest.
Men det er ikke den handlendes stilling. Og det gamle ord,
tout comprendre, c’est tout pardonner, bærer paa den samme
tanke: den som forstaar alt, han avstaar fra at reagere, at
handle.
Det skal forresten kort og godt sies, at der heller ikke
blandt tænkerne, de sammenkrøpne, har hersket eller hersker
fuld klarhet over, hvad kapitalismen egentlig er. Mangen
specialist vil gi sig til at skildre, hvorledes den nye industri
er blit til; gjennem ophopning av redskapskapital, gjennem
anskaffelse av stadig større anlægs- og fast kapital, arbeide
paa lager istedenfor paa bestilling, arbeidskoncentration og
arbeidsfordeling, etc., etc. Det er kapitalismen set som en
særegen form for produktion ; kapitalen opfattet som et pro
duktionsmiddel, kapitalisten som produktionsherre. Hele den
antikapitalistiske bevægelse har historisk sin rot her: i den
kapitalistiske produktions forbruk av levende arbeidskraft,
og i produktionsmaatens varige indvirkning paa arbeider
masserne. Vi faar motsætningen mellem arbeidernes uund
værlighet paa arbeidspladsen og deres miserable vilkaar
utenfor; mellem deres del i rigdommens tilblivelse og deres
forholdsvis tomme hænder ved dens fordeling; og saa de
fælles indtryk og den fælles psyche, proletariatets, vendt mot
en fremmed, tilslut hatet utbytterkaste. Intet er mere menne
skelig, mere übønhørlig og skjæbnebestemt: men den moderne
kapitalisme er allikevel ikke uttømt eller definert med det.
Den har ogsaa været, med andre ord levet og forandret sig.
Den er ikke det samme idag, som da Proudhon og Karl
Marx skrev.
450
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
