Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arnold Ræstad: Den varige dyrtid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den varige dyrtid.
sig seiv og til fordel for sig seiv. Den har kunnet det længe
og især i middelalderen. Men fremskridtets hemmelighet
’ligger ikke der. Der maa være fordringer, som er uttryk
ikke bare for forholdet mellem staten og borgerne, men
ogsaa for forholdet mellem borgerne indbyrdes. Men i det
øieblik det krav er skedd fyldest, har vi pengevæsenet. Det
moderne pengevæsen er i den utstrækning, det næsten kan
ske, avstreifet al materialisme, al forbindelse med objektive
forutsætninger. Det springer ut av selve det omsætnings- og
produktionsliv, som menneskene kræver at leve. Ingen
socialisme vil her kunne finde noget system, som ikke bare
er en nyhet, men ogsaa noget nyt. Man falder tilbake til
pen og blæk, til kredit og bankvæsen, om man skaper aldrig
saa mange nye former og navne. Det er med pengevæsenet
som med diplomatiet. Det kan reformeres (skjønt mindre
end man tror), men maa övertages ogsaa av den sociale revolu
tion. En tvungen likvidation av de nuværende pengeforhold
vilde gripe ind i gjensidige fordringer, med virkninger som
ellers er usikre; men den vilde ialfald forsterke til den
vderste grænse de økonomiske göders monopolkarakter. En
almindelig konfiskation er næste skridt, men almindelig kon
fiskation er almindelig dyrtid. Vi møter knappestøperen ved
næste korsvei.
Menneskeheten maa altid betale nogen pris for sine
fremskridt. Den ser ikke aitid prisen mens fremskridtet
staar paa. Naar den ser hvor dyrt det falder, er den
olle fristet til at si: nei, jeg betaler ikke. Og med rette. Men
den kan bare saa sjelden gjøre handelen helt om. Dyrtids
problemet kalder paa alle partier. En god løsning kan kun
fremkomme gjennem brytning, gjennem alles fulde med
virkning. Regnskaperne skal revideres, baade for produk
tionskapitalismen og for pengekapitalismen. Det første, som
man ofte hefter sig mest med, er kanske ikke det vanske
ligste. Jeg kan ikke se andet, end at den revolution i be
driftsøkonomien, som uten programlavning, uten partistrid
og nævestrid, er fuldbyrdet gjennem utbredeisen av aktie
systemet og lignende systemer at den revolution er av
gjørende og et skridt, som ikke kan tages tilbake, mot en
stadig fuldstændigere socialisering av de bedrifter, som ad
459
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
