Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arnold Ræstad: Den varige dyrtid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Arnold Ræstad.
den vei overhodet kan naaes. Aktiesystemet har skilt eien
dom og ledelse, ofte, om ikke altid, efter personer, men
altid efter begrepet og i princippet. Den er ganske betegnende,
den tendens som er oppe i statsøkonomien, til at ville be
tragte aktieindehaveren ikke som eier, men som kreditor i
forhold til bedriften. Det ligger jo nær, jo mere man ope
rerer med forskjellige slags aktier: almindelige aktier, prefe
renceaktier, utbyttebeviser, og med forskjellige slags mere
eller mindre garanterte obligationer. Grænsen blir tilslut
flytende, seiv for den skarpeste specialist. Det fremstiller sig
for mig saa, at der er et større sprang, økonomisk, fra det
gamle, med eier og leder i én person, til det nuværende, som
gjør bedriften til en vidtløftig social organisme, end der vil
være mellem det nuværende og det kommende, med krops
arbeiderne indsat paa sin likebyrdige pläds i denne orga
nisme. Men la det være som det vil. Opgjøret med penge
kapitalismen falder vanskeligere, mere dunkelt. Det er som
en skog med mange stier; ikke raad at si, hvad det er for
en som fører til kongsveien. Kanske om man slaar ind paa
en sti, at man kommer i en helt anden retning, end man
egentlig vilde. Stortingsmand Buen har foreslaat, at man
skulde forby omsætning av aktier. Filosofen Sam Johnson
har paa sin side sagt, da det var spørsmaal om at definere
den geniale hærfører: «Det er ikke nok at lægge geniale
planer, de maa ogsaa lykkes.» Det kan, for at gjenta
det, ikke være løsenet at avskaffe pengene; for de har ikke
skapt sig seiv, men omsætning og produktion har skapt
dem. Jeg ser ikke noget fremskridt, ei heller nogen lykke
spire, i at centralmagternes østlige naboer og ofre betaler
sine erstatninger i korn og andre varer og ikke i penger.
Nei, løsenet maa være at tæmme, at socialisere penge- og
kreditkapitalismen. Hvorledes skal det lykkes? Jeg tør des
værre ikke by mig frem som veiviser. Men det synes
mig, som den socialisering, vi allerede har set virkeliggjort
paa andre omraader, gir os litt av en pekepind. Ulykken
nu er, at pengevæsenet, det vil igjen si kreditten, kan ut
nyttes i altfor stor utstrækning individuelt og oligarkisk
som en uavhængig magt, utenom og ofte mot de socialt
organiserte bedrifters varige interesser. Aktievæsenet, i den
460
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
