Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Carl Kjersmeier: Den vendiske litteratur i Lausitz
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
De» vendiske Litteratur i Lausitz.
siske Kreser Görlitz, Rothenburg og Hayerswerda) og Nedre-
Venderne (c. 30000) i Nedre Lausitz (i de prøjsiske Kreser
Sorau, Guben, Lubben, Calau, Spremberg og Cottbus). Fælles
for det øvre- og det nedrevendiske Sprog er vel den store Rig
dom af uforandret overleverede gammelslaviske Sprogfor
former, samt den mærkelige Overensstemmelse med Russisk
med Hensyn til Vokaliseringen ; men ellers opviser de gen
nemgribende Forskelligheder, idet Øvre-vendisk er nærmest
beslægtet med Cechisk, Nedre-vendisk med Polsk. Splittende
har det ogsaa virket, at i Øvre-Lausitz Protestanter og Kato
likker bruger hvert sit Alfabet, og at Sproget i Nedre-Lausitz
efterhaanden er blevet saa stærkt inficeret af Tysk, at et stort
Antal af nyere Ord i Virkeligheden kun er maskerede Ger
manismer. Noget Forsøg paa at skabe et fælles vendisk Skrift
sprog har aldrig været giort, og vilde da heller ikke have
nogen Udsigt til at lykkes. Thi Forskelien mellem disse to
Sprog er mere end en Dialektforskel. Det mest typiske Re
vis herpaa er, at Øvrevenderen kalder sig seiv Serb, medens
Nedrevenderen om sig seiv bruger Udtrykket Sersk.
Til Trods for Lausitzer-Vendernes gennem Tiderne mere
og mere fortvivlede politiske Forhold, har dette lille Folk
dog skabt sig en national Litteratur, der frembyder Interesse
ud over den rent filologiske. Af høj litterær Værdi er navn
lig Folkeviserne, af hvilke der findes næsten 1000.
Den vendiske Folkevise ejer ikke den russiske og den serbiske
Folkevises store Patos og eruptive Kraft; den staar i nøje
Tilknytning til den øvrige vestslaviske, navnlig den cechiske,
og udmærker sig ligesom denne ved sin legende Ynde og sin
viltre Stemningsrigdom ; men bevæger sig derfor ogsaa inden
for ret snævre sjælelige Grænser. Saa godt som alle Viser
giver Udtryk for Optimisme og Livsglæde, synes at skyldes et
Folk med et let og lyst Sind. Om de svundne Aarhundre
ders fortvivlede nationale Kamp bærer de intet Vidnesbyrd
til Skue.
Æren for at have reddet den vendiske Folkevise, der gen
nem Aarhundreders Vanrøgt var ved at gaa i Glemme, fra
Undergang, tilkommer i første Række den indenfor den sla-
463
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
