Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tanker foran valgene - VIII. Olav Scheflo: Klassekampens sidste epoke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Klassekampens sidste epoke.
at gaa andre veier, kan muligens vinde tilhængere. Men han
vil ikke kunne faa nogen massetilslutning av socialistisk
tænkende arbeidere.
Naar man har dette syn paa arbeiderpartiets fremtid og
hele den politiske utvikling, sier det sig seiv at man ser
begivenheternes gang fortrøstningsfuldt i møte. Noget kn li
sen de nederlag, som de høire har lidt ved de to sidste
valg, kan der ialfald ikke bli tale om for vort vedkommende.
Vi stikker aldrig pipen i sæk, seiv om vi ogsaa iaar skulde
opleve et hottentotvalg som det i 1915, da avvæbningsposten
bragte os nederlag i en række kredse. laar vil kanske skole
posten skaffe os av med endel stemmer, ja, igrunden maa vi
være forberedt paa at der ved hvert eneste valg vil indtræffe
et eller andet som vore motstandere kan skræmme med.
Men det er det gode ved skræmselsagitationen, at for det
første er den et umiskjendelig symptom paa, at vore fiender
føler grunden svigte under sig, og for det andet vil den i det
lange løp hevne sig paa dem som driver denne agitation. Jo
skammeligere socialdemokratiet blir forkjetret, desto større
tilslutning vil partiet faa efterhvert som vælgerne forstaar at
skræmslerne ikke var andet end skræmsler. Følelsen av at
de er blit holdt for nar, vil fremkalde en harme, som under
givne omstændigheter kan bli likefrem eksplosiv. Er det
kanske ikke dette narreri som nu truer den tyske stat med
at bli sprængt i filler? I over fire aar har det lykkes at
holde nationen i tømme med skræmsler om alle de ulykker
som vilde ramme fædrelandet, hvis keiserens og byraakratiets
magt blev indskrænket. Netop ved et sterkt keiserdømme
skulde den tyske nation komme frelst ut av krigen. Følelsen
av at dette var en løgn, har længe været tilstede. Og da saa
nederlagene paa vestfronten kom og alle klart forstod at
altyskernes agitation var humbug og bedrageri, blev omslaget
saa voldsomt, at det er et stort spørsmaal om ikke keiserens
dekret den 30te september vil vise sig at være keiserdømmets
dødsdom.
Som i det store saa i det mindre. Norge er utenfor
nationernes krig, men den klassernes krig, som raser i
alle kapitalistiske land, den har ogsaa vi og den blir mer
og nier bitter i Norge som overalt ellers. Og jeg for min
del har liten tro paa at de norske magthavere vil vise sig at
515
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
