Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhard Gran: Ibsens sidste dage og likbegjængelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
søgte lysere guders
legende spor.
Han brændte sine skibe
blaanende røg
som en bro-banes stribe
nordover føg.
Gerhard Gran.
det: «Jeg vil aldrig kunne være noksom taknemmelig mot
de mænd som har bevirket dette. Nu vil mine landsmænd
finde min digtsamling dobbelt saa god som ellers!»
I syv og tyve aar levet Ibsen i utlandet Italien og
Tyskland. Han mottok naturligvis trods sin ensomhet mange
slags indtryk i de nye omgivelser, fjernet sig i visse maater
mere og mere fra hjemmet, utvidet sit livssyn og sin verdens
anskuelse, følte sig tilslut ikke mere eller ialfald ikke udeluk
kende som nordmand eller engang som nordbo, men som
germaner eller europæer, digtet ikke eller ialfald ikke ude
lukkende for sine landsmænd, men for hele verden.
Da han i 1864 forlot Kristiania, var det som en flugt,
han hol<U ikke længere ut i mørket og taaken, maatte ut,
Snelandets bauner
slukned i hav;
solstrandens fauner
stilled hans krav.
Men han tok allikevel bjemmet med sig, hans tanker
vendte ustanselig tilbake til hjemmet, og digtet ender derfor:
Mod snelandets hytter
fra solstrandens krat,
rider en rytter
Den bitre gjennemlevelse i Kristiania-aarene hadde brændt
uutslettelige merker i hans sjæl, den smertefulde livserfaring
fra disse aar var og blev grobunden for hans digtning, den
hver eneste nat.
Han vendte sine skuders
stavne fra nord,
til luft og sol
524
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
