Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Edv. Bull: Karl Marx. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Karl Marx.
Under den voldsomme revolutionære begeistringen som
naturligvis grep de tyske politiske landflygtige i Paris, gjorde
Marx nærmest indtrykket av at præke moderation. Den
sværmerisk uklare, letbevægelige lyriker Georg Herwegh holdt
paa al hverve en friskare av tyske arbeidere i Paris til et
indfald i Tyskland, og mot et slikt hodeløst og meningslöst
forehavende kunde Marx ikke andet end advare; det viste
sig da ogsaa, da Herweghs ekspedition i april blev til virke
lighet, at det ikke kunde andet end ende med en sørgelig
fiasko; mot regulære tropper var hans uøvede friskare kom
plet værdiløs. Det hele foretagende var fra første stund av
dømt til at mislykkes, og det kunde bare gjøre revolutionen
skade ved at gi reaktionen paaskudd til at bruke magt og
ved at skræmme bourgeoisiet væk fra revolutionen.
Istedenfor at indlate sig paa slikt stiftet Marx og Engels
en tysk kommunistisk klub i Paris og fik medlemmerne av
den til at reise enkeltvis til Tyskland for hver paa sin kant
at virke «som surdeig i den revolution ære bevægelse».
Marx forsøkte altid at bevare sit hode koldt og ræsonnere
kjølig og kritisk, og han kom derfor snart til at se med en
viss skepsis ikke bare paa slike uoverveiede barnestreker
som Herweghs togt, men ogsaa paa selve februarrevolutionens
forløp. Tidlig kom han paa det rene med at den konserva
tive motstrømningen var i vekst i Frankrike, og i Tyskland
hadde han overhode ingen tro paa at kommunisterne kunde
optræ som eget parti. Det tyske proletariat var altfor litet
utviklet til at kunne utrette noget paa egen haand; det eneste
kommunisterne kunde utrette, var at slutte sig til det borger
lige demokrati som dets yderste venstre fløi og saa se at faa
drevet igjennem en del reformer som kunde danne grund
laget for kommunistisk propaganda i de kommende aar.
Det programmet han stillet op for kommunisternes virksom
het i Tyskland, var derfor meget mindre vidtgaaende end
det som var stillet op i det kommunistiske manifest; det gik
i hovedsaken ut paa pressefrihet, församlingsfrihet, förenings
frihet, Tysklands samling med republikansk forfatning, almin
delig gratis folkeopdragelse, folkevæbning, progressiv skat,
diæt for folkerepræsentanterne, nationalverksteder, nationalise
ring av kommunikationsmidler, gruber, hypotekbankgjæld
547
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
