Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Edv. Bull: Karl Marx. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Karl Marx.
Vi som har set hvordan hele det europæiske borgerskap
enstemmig har tat parti mot proletariatets aapne revolution
i Rusland, og som har set den uforstaaende og samstemmige
borgerlige bakvaskelsen av den proletariske revolutionen i
Finland, skulde ikke ha vanskelig for at forståa hvordan
«Neue Rheinische Zeitung» blev behandlet, da den som
den eneste tyske avis forsvarte det franske proletariatets
sak; trods sit «moderate» eller rettere sagt u-doktrinære
program, holdt Marx likevel den bevisste klassekampslinje
klart og skarpt, og naturligvis fik han hele koblet av blade
over sig, fra de reaktionære til de «demokratiske», og den
sidste rest av aktionærer opgav at støtte «Neue Rheinische
Zeitung». Men det var ogsaa en bitterhet over Marx’ kamp
som gjør motstandernes raseri forklarlig:
«Man vil spørre os om vi ikke har nogen tåare, noget
suk, noget ord for de av ofrene som faldt for folkets raseri,
for nationalgarden, for mobilgarden, den republikanske garden,
linjen.
Staten vil pleie deres enker og farløse, dekreter vil for
herlige dem, høitidelige liktog vil stede levningerne av dem
til jorden, den officielle presse vil erklære dem for udødelige,
den europæiske reaktion vil hylde dem fra øst til vest.
Men plebejerne som er naget av hunger, smædet av
pressen, forlatt av lægerne, av skikkelige folk utskjeldt for
tyver, brandstiftere og galeislaver, hvis kvinder og barn er
styrtet i endda mer grænseløs elendighet, mens de bedste
gjenlevende av dem er deportert over havet at binde dem
en laurbærkrans om den truende, mørke pande, det er den
demokratiske presses forrettighet og dens ret.»
Hvem kan læse slikt uten at tænke paa den europæiske
presse og Finlands hvite og røde garde 70 aar senere?
Eftersom maanederne gik utover høsten og vinteren 1848,
fik kontrarevolutionen nier og mer vind i seilene; fra alle
kanter av Europa meldes det om nye nederlag for revolu
tionen, nye seire for kontrarevolutionen; stillingen blir mer
og mer fortvilet, myndigheterne mer og mer paagaaende og
brutale, tonen i «Neue Rheinische Zeitung» bitrere og bitrere,
men stadig like uforfærdet, like konsekvent.
Da borgerpressen i september klaget over at national-
549
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
